Atlanten - 01.01.1915, Page 370
— 271
søge de vanskelige grundproblemer ved pellagra, er ganske rig-
tigt en yderst naiv tanke, men ingen moders sjæl har udtænkt
den; at danske læger fra moderlandet skulde give tropelæger
anvisning på moskitokampagne og pestkrig er selvfølgelig ligeså
absurdt; men der er heller ikke nogen herhjemme, der har tænkt
sig noget sådant, og dr. Christensen må derfor ikke anse os
for dummere, end vi er. — Nej, en sådan kommission eller
skal vi hellere sige: nogle sagkyndige på hygiejnens og den al-
mindelige pathologis område burde udsendes. På hygiejnens
område er dr. Christensen og jeg vist enige om, at et stort ar-
bejde venter. Hvad pathologien angår kan jeg nævne, at St.
Croix i tropepathologisk henseende er meget lidt undersøgt, —
og St. Thomas, ja mon der alligevel ikke dér også skulde fin-
des flere vigtige forhold, der ikke er helt igennem undersøgte?
Jeg kunde således nævne for St. Croix’s vedkommende så
vigtige opgaver som systematiske undersøgelser over udbre-
delsen af filariosen, undersøgelser for anchylostomiasis, for
malaria, undersøgelser af befolkningen med Wassermanns reak-
tion, (hvilket jeg tror vilde betyde meget for børnedødelighedens
bekæmpelse), undersøgelse over pellagraens udbredelse og op-
træden, over myggeforholdene og måske andre insekters forhold
o. s. fr. — alt dette, som de praktiserende læger trods al inter-
esse og iver ikke kan overkomme i større udstrækning, men
som virkelig ikke kræver større speciel tropeuddannelse for at
kunne foretages af godt uddannede læger fra Danmark. — Vore
største autoriteter på sundhedsvæsenets omraade har da også
efter grundige overvejelser på basis af indhentede oplys-
ninger fra øerne selv varmt anbefalet udsendelsen af sag-
kyndige. —
Dr. Christensens bitre slutningsbemærkninger om at man
herhjemme ikke lægger vægt på de indfødtes viden og kend-
skab, tror jeg, er ganske uretfærdige i det foreliggende tilfælde.
Thi jeg kan forsikre om, at ingen vil blive og er hørt med
større interesse og opmærksomhed på de rette steder end dr.
Christensen som den lokalkendte og sagkyndig tropelæge han
er. Jeg ved, at hans ord regnes der med, og hans bemærk-
ninger herom er ganske sikkert urigtige.
Derimod kunde man vist passende omskrive hans ord og
sige: 1 disse tider, hvor interessen for dansk Vestindien har
været så stor, har der været nogle få i moderlandet, der gang