Atlanten - 01.01.1915, Page 375

— 376 —
erhvervslivet på Island er anlagt efter lignende naturforhold som
dem, der findes i Grønland. Der er endog grunde, der frister til
at antage, at Islænderne i deres eget land bebor adskillige egne,
som er dårligere fra naturens hånd end visse steder i Grønland.
Eksempelvis kan anføres, at i hele det nordlige Island er kar-
toffelavl usikker og de fleste steder endog så usikker, at den godt
kan drives, men i grunden kan siges at være mere til lyst end
til pekuniær fordel. Noget lignende gælder kålrabi, med mindre
de plantes ud i marken fra drivhuse til foråret. En nordbokoloni
vilde også nu få gunstigere eksistensbetingelser end i gamle dage.
Tekniken tillempet efter de særlige forhold er i færd med at om-
danne de islandske næringsveje, og tidligere tiders mangler ved
handelen på Grønland er trods naturforholdene utænkelige som
følge af navigationens og skibsteknikens fremskredne standpunkt.
For at forberede kolonisationen måtte der sendes til Grøn-
land en mand med forståelse af islandsk erhvervsliv, der ud-
pegede den bedste plads for kolonien og indenfor dette område
udpegede de bedste pladser til de enkelte gårde. På hans iagt-
tagelser som grundlag må der så laves overslag over bygning af
ligedannede huse. Bestemmelsen af gårdenes beliggenhed vilde
dog egentlig komme af sig selv, idet man vilde bygge på de gamle
gårdes tomter for at udnytte de dér af de gamle kolonister sam-
menbragte bygningssten til de ny gårde, og fordi det vilde blive
forholdsvis let at opdyrke de gamle tun, som i gamle dage er
blevet rensede for sten og delvis er bevoksede med græs endnu.
Ligeledes er de gamle gårde blevet henlagt til de bedste steder,
f. eks. hvor der er eng, lakselv, egnet jord til tun, god landings-
plads, gode fåregræsgange eller lignende i nærheden. På grund
af de mange opgaver, som kun kan løses ved, at mange slutter
sig sammen, f. eks. at samle får fra bjergene, kan man ikke stifte
en koloni med mindre end 10—20 gårde, og dette minimum er
måske for lavt. Gårdene, især våningshusene, burde helst bygges
sommeren før indvandringen fandt sted, for at husene kunde blive
tørre, og kvinder og børn ikke kom til at lide mangel på husly.
Disse første og midlertidige bygninger burde bygges af tørv og
sten. De kan opføres i hast, bliver billige, varme og sunde, men
rigtignok ikke særlig varige. For at bygge gårdene måtte der om
foråret overføres nogle islandske landarbejdere med nogle få he-
ste, nødvendige redskaber samt anden udrustning, der satte dem
i stand til at leve og arbejde. Det vilde nu være hensigtsmæs-