Atlanten - 01.01.1915, Page 379

— 380
en havn. Men kun en større fiskerby kan løse den vigtige opgave
at anskaffe og opbevare den bedste agn, uden at omkostningerne
bliver for store. 1 fællesskab kan der anskaffes større skibe med
maskiner og fordelagtigere redskaber, hvorved udbyttet kan stige
uhyre meget. Der vindes yderligere ved anlæg af broer o. lign.
Der kan indføres fordelagtig arbejdsdeling, ligesom transporten
bliver lettere, når befolkningen er samlet på få pladser. Der bli-
ver også betingelser for at indføre bekvemmeligheder som vand-
ledning, elektrisk lys o. s. v. Hvor fjærnt et saadant kapitalistisk
fiskeri må være fra nutidens Grønlændere, må det dog være målet
for dem, der lærer dem fiskeriet, og i så fald bør de ikke spredes,
men samles om de bedste fiskepladser. — Men kan Grønlænderne
ikke afstå nogen af de fjorde, de besøger om sommeren, til en
forsøgsstation eller skole for dem selv, så behøver man heldigvis
ikke nogen af dem for at anlægge en lille nordbokoloni dér. Der
findes nemlig i Østerbygden en egn, hvor Grønlænderne aldrig
kommer, men som tidligere har været beboet af Nordboer. Kap-
tajn Daniel Brun har berejst denne egn, Vatnahverfi, og skildrer
den på følgende måde i »Erik den røde og Nordbokolonierne i
Grønland« S. 188—189:
»Terrænet S.V. for denne Linie (mellem det indre af Igaliko
»og Amitsuarsuk-fjorden) er opfyldt af lavere bølgeformede Høj-
ssletter og mindre Fjældpartier, hvis største Højder er c.. 1500
»Fod (500 m). I Dalene og Lavningerne ligger en Mængde større
»og mindre Søer, der har Afløb til Fjordene. Paa Søernes Bredder
»samt i Dalene langs Elvene træffes forholdsvis frodige Græs-
»gange, for ikke at tale om at hele Strækninger er bedækkede
»med Bøller (Tyttebærplanter), ligesom der paa Fjældskraanin-
»gerne findes ypperligt Foder og frodigt Krat af Birk og Pil. I
»Foraarstiden yngler Svømmefuglene paa Bredderne af Søerne,
»og der er en Rigdom af Harer, Ræve og Fuglevildt, særlig Ryper.
»I gamle Dage har der sikkert været mange Rensdyr.
»At de Nordboer, som bosatte sig i disse de frugtbareste Egne
»i Fjordene ved Julianehaab, hovedsagelig har levet af Kvægavl
»og i mindre Grad af Sælfangst, er troligt, eftersom de ikke i
»samme Grad som i mindre frugtbare Egne har været nødsaget
»til at ty til denne Erhvervsgren, som tilmed paa Grund af de
»lange og besværlige Afstande fra Fjordene synes at have maattet
»staa i anden Række.
»I disse rige Egne kommer Grønlænderne næsten aldrig. Al