Atlanten - 01.01.1915, Page 418

— 419 —
skønt det samtidig maatte indrømmes, at Havneforholdene dér
var langt bedre end noget andet Sted i de Egne.
Det er af det foregaaende forstaaeligt, at den store vestindi-
ske Nedgangsperiode maatte blive særlig følelig for Danmarks
Besiddelser. Som en Art Maalestok for Erhvervslivets Tilbage-
gang henimod Slutningen af Nedgangsperioden kan det eksempel-
vis anføres, at Antallet af Breve fra Udlandet (incl. Danmark!)
fra 1883—95 gik ned fra 530,000 til 128,000, og at de fra Øerne i
dette Tidsrum udgaaende Breve aftog fra 326,000 til 89,000 Styk-
ker om Aaret, d. v. s. i begge Tilfælde en Nedgang paa ca. 75 %.
Men af forskellige Grunde, som vi senere skal omtale, begyndte
Tiderne for vore vestindiske Koloniers økonomiske Forhold saa
smaat, men nogenlunde jævnt at bedre sig med det ny Aarhun-
dredes Komme, saa at man altsaa kan sige, at den store vest-
indiske Nedgangsperiodes Maksimum for vore Øers Vedkom-
mende omtrent faldt ved 1900 Tallet. —
Det vilde have haft sin Interesse at se, hvorledes de forskel-
lige Nationer, der havde Kolonier herovre, stillede sig til Krisen,
og hvad de foretog sig for at overvinde denne; men vi maa her
indskrænke os til i Hovedsagen kun at berøre enkelte Træk af
Englands og Danmarks Arbejder for at overvinde denne.
Ældre Tiders Kolonipolitik var i Hovedsagen ba-
seret paa at pine det mest mulige ud af Kolonierne til Fordel for
Moderlandets Statskasse; og dette søgte man i vidt Omfang at
naa ved Udstedelsen af Monopoler. Efterhaanden begyndte
man dog rundt om i Landene saavel at faa Øje for de Ulemper,
som Monopolerne paaførte det private Initiativ, som at føle de
Vanskeligheder, de tiltagende Smuglerier maatte berede Monopol-
handelen. Selv om alle de gamle Kolonilande mere og mere fjer-
nede sig fra de nævnte oprindelige Idealer (Udpiningssystemet),
har der dog gjort sig en Forskel gældende med Hensyn til de
Linjer, som fulgtes.
England gik i Spidsen med at søge sin Fordel ved Kolo-
nierne, uden at dette maatte ske paa disses Bekostning. Tvært-
imod sætter England et bevidst Arbejde ind paa at naa Maalet
ved at udvikle sine Koloniers Hjælpekilder, men iøvrigt saa vidt
muligt lade Kolonierne selv om at lede Udviklingen. England
gik, da Hovederhvervet paa dets vestindiske Kolonier var Land-
brug, om end efter nogen Famlen, den praktiske Vej at sætte
et energisk Arbejde ind paa at finde ud af, hvorfra