Atlanten - 01.01.1915, Síða 425

— 426 —
som en rankere Holdning, et mere selvbevidst Væsen. De fik
Forstaaelsen af, hvad der kunde komme ud af det personlige
Arbejde i Marken, og for, hvorledes de ved intensiv Gødskning
kunde forøge Markernes Afgrøder; naar de havde bragt Rør til
Saftstationen, tog de et Læs Magass hjem med til Gødning, og
naar de kørte »Longtop« (Toppen af Sukkerrørene) ind til Byen
til Foder for Hestene, fik de nu et Læs Hestegødning hjem med
i Karren. Eksemplet smittede, og snart var der ikke en Plantage
i Christianssteds Omegn, som ikke havde Squatters — i Reglen
ikke som Selvejere, men som Lejere. Hele Egnen lignede derfor
et bølgende Sukkerrørshav.
Sandt nok, det lunefulde vestindiske Klima kunde til Tider
berede de ubemidlede Husmænd Vanskeligheder med at staa
Tørke- og Misvækstperioder igennem, — men det var dog kun
Vanskeligheder, som ganske vist øgedes, ved at de ingen Kapital
havde i Ryggen, men som iøvrigt skyldtes den hele urationelle
Driftsform: ensidig Sukkerdyrkning uden Vekseldrift. Syste-
mets Fare kom snarere for Dagen ved den pludselige Vel-
stand, disse i mange Henseender uudviklede Mennesker kom i, i
Forbindelse med den Slappelse i Administration, Disciplin og
Kontrol, som de ulyksalige og langvarige Salgsforhandlinger om-
kring 1900-Tallet gav Anledning til. I Arendrups Tid virkede
Systemet trods Tørke- og Misvækstperioder ganske godt. Han til-
saa jævnlig Squatterne, talte med dem og lærte mange af dem
personlig at kende. Ham havde de Respekt for, de vidste, han
vilde dem det godt, og det gav Disciplin, saa der ikke var mange,
der tænkte paa at slaa ud. I Parentes bemærket gik det, sans
comparaison, ganske paa samme Maade med Hensyn til For-
holdet over for Embedsmændene, men da Arendrup i 1893 var
rejst hjem, og den længe lurende Salgstanke allerede var ved at
konsolidere sig, viste Følgerne af Slapheden fra oven sig snart i
de grelleste Former, hvilket bl. a. influerede paa det nys omtalte
Forhold. Negeren har nemlig ikke naaet en saadan Udvikling, at
han kan staa paa egne Ben, naar han ikke samtidig har Indtryk
af at være under en fast og human Kontrol. Han har ingen
Forstand paa Penges Værdi; naar han har tjent lidt over det
sædvanlige, tror han, at han er en holden Mand; det ødsle kom-
mer op i ham, og han skejer ud, saaledes som f. Eks. en af disse
Squatters, Bly den, gjorde, da han efter den store Høst i 1897
fandt paa at køhe Hus i Christianssted, hvor han levede i Sus