Atlanten - 01.01.1915, Side 427

— 428 —
betinget af, at vi er villige til at paatage os det brydsomme Ar-
bejde at opdrage, at vejlede og ved vort Eksempel at retlede de
uselvstændige Mennesker, der som Negeren karakteriseres ved
stor Forfængelighed og Efterlignelseslyst, som gør ham tilbøjelig
til at ville tækkes os og til at følge os i godt saavel som i daarligt,
men maaske dog helst i det gode.
Ligesom Eksemplet fra »Work & Rest« smittede, maa det
nævnes, at Eksemplet fra Faktoriet, altsaa Centraliseringen af
Fabriksvirksomheden, ogsaa fandt Efterfølgelse. Centralsukker-
kogerier oprettedes saaledes i 1884 paa Bethlehem, i 1888 paa
Baren Spot og i 1889 paa Lower Love, hvis Opland tilhørte det
store amerikanske Firma »Bartram Brothers«.
Herved aabnede der sig imidlertid et helt andet Perspektiv
end det, der var tænkt paa fra den danske Stats eller Arendrups
Side. Det omtales ovenfor, at den Arbejdsdeling, der indførtes
ved Sukkerkogningens Henlæggelse til særlige Fabriker, gjorde
Størrelsen af de enkelte Arealer, hvorpaa Sukkerrørene dyrkedes,
ligegyldig, naar blot det samlede Areal, hvorfra de leveredes til
Fabriken, var tilstrækkelig stort for denne. Forholdet ved Fak-
toriet ved Christianssted var udmærket, fordi de Arealer, hvorfra
Rørene leveredes, hvad enten de nu udstykkedes til Husmands-
brug eller ej, forblev paa forskellige Hænder og blandt andet ikke
gik over paa den Haand, som ejede selve Fabriken; men saa-
ledes udviklede Forholdet sig imidlertid baade paa Bethlehem
og paa »Barthram Bros’« Ejendomme, idet sidstnævnte Firma her
ejede henimod en Snes Plantager, hvis Rør forarbejdedes paa Fir-
maets Fabrik, medens de enkelte Plantager ikke beboedes af
Ejerne, men bestyredes af Forvaltere. Dette er Stordriftssyste-
met, hvis Udvidelse Foi’holdenes Udvikling desværre senere efter
1902 har gjort nødvendig — i hvert Fald til en Begyndelse, som det
nedenfor skal omtales. Dette System drev en Kile ind i Forholdet
mellem Ejer og Arbejder, men, som tidligere omtalt, maa den
personlige Paavirkning fra Ejer til Landarbejder, og det af ham
givne gode Eksempel være den røde Traad, der gaar gennem
Arbejdet for Negerens Udvikling. Ved Eksempel forstaas ikke
haardt legemligt Arbejde, hvad de Hvide næppe egner sig til i
Troperne, men at vi viser ham, at vi kender og gør vor Pligt,
at vi opdrager og vejleder ham paa en rolig og maalbevidst Maade,
Dette vil i Kraft af hans ovennævnte fundamentale Karaktertræk,
Efterlignelseslysten, lidt efter lidt hjælpe med til hans Udvikling,