Atlanten - 01.01.1915, Page 441

— 442 —
gennemgaa et særligt Kursus i Havebrug paa en Skole, der pas-
sende kan anlægges i Forbindelse med Forsøgsstationen.
Det store Plantageselskab, der, som vi har set, fortrinsvis
har ideelle Formaal, bør formentlig gaa i Spidsen ved at af-
hænde Jord paa de af dets Plantager, der ligger paa Nordside-
bjergene af St. Croix, og det bør gøre det paa de lempelig-
ste Vilkaar.
Samtidig med, at der saaledes bliver Mulighed for, at der
allerede i en nær Fremtid kan opstaa en Del smaa selvstændige
Negerhusmandsbrug i Bjerglandet, vil den før omtalte Udstykning
af Sukkerlandet kunne bidrage til Indførelsen af en hvid (dansk)
Gaardmandsstand paa Øen. Men forhaabentlig vil der ogsaa
blandt de til de enkelte Gaarde knyttede Negere efterhaanden
blive nogle, der selv formaar at drive en Husmandslod med Suk-
ker og med de andre Plantekulturer, som Vekseldriften maatte
kræve. Og saaledes vil Husmandssagen paa S t. Croix
komme i en bedre Gænge end den nuværende.
Arbejdet paa en saadan Udvikling vilde stille det danske
Folk en smuk og ikke uoverkommelig Opgave, der foruden at
løse det økonomiske Spørgsmaal tillige vilde tjene til at udvikle
og højne vore Negere — for hvilke vi har Ansvaret — og løfte
dem op til et højere Kulturstandpunkt end nu.
Ved at skyde denne Opgave fra os, gaar vi selv glip af at
faa Oprejsningen for nogle af de Forsømmelser, vi har gjort os
skyldige i.
Under amerikansk Styre vil Negrene derimod absolut ikke
faa de Muligheder for Udvikling, som vi vil kunne byde dem.
Maaske man vil undre sig over, at der er anvendt saa megen
Plads paa Fremstillingen af Forholdene paa St. Croix, saa at der
kun levnes en ringe Tid til St. Thomas, hvor de fleste dog vil
formene, at helt anderledes betydningsfulde økonomiske Grunde
kan tale for, at Danmark ikke for en øjeblikkelig Gevinst bør
skille sig af med de vestindiske Øer. Ja, det er meget rigtigt,
hvis man kun vil tage Hensyn af økonomisk Art. I saa Fald
maa Vægten lægges paa den Betydning, som St. Thomas har og
kan faa som Støttepunkt for dansk Handel og Skibsfart. Imid-
lertid bør disse Hensyn ingenlunde være eneraadende, og mange
vil sikkert endda mene, at de først kan komme i anden Kække
— om det end villig skal indrømmes, at det er meget heldigt for