Atlanten - 01.01.1915, Síða 445

— 446 —
teisen maa blive efter nogle og tredive Aars Bekendtskab. Jeg
bar set Negeren i hans værste Periode og hans bedste, hverken
hans gode eller daarlige Sider er mig fremmede, og, jeg maa des-
værre sige, at de daarligste Sider skyldes os, skyldes Slaveriet og
senere Tiders Mangel paa Forstaaelse.
Den Dom over Negeren, der kommer til Orde her hjemme,
er meget forskellig. Som altid naar Bølgerne gaar højt, er det
de yderliggaaende Meninger, der bliver luftede. Skulde man tro
nogle Udtalelser, maatte man antage, at den sorte Arbejder stod
paa et næsten dyrisk Standpunkt, medens andre gaar for langt i
modsat Retning og er tilbøjelige til at idealisere ham.
Sandheden ligger i Midten, og jeg kan omskrive et gammelt
Ord og sige: Ethvert Land har de Negere, det for-
tjener.
Og hvorfor fortjener vi, at Forholdene paa St. Croix for Ti-
den er, som de er? Af samme Grund, som vi fortjente Optøjerne
paa denne 0 i 1878.
Den Gang kom Spektaklerne, fordi vi ikke forstod den sorte
Mands Karakter. Vi havde glemt, at dette store, godmodige, vil-
lige Uldhoved kun viste sine bedste Egenskaber, saa længe han
respekterede vor Autoritet; vi havde glemt, at han uden denne
Respekt vilde slaa sig løs i Kraft af sit tropiske Naturel paa en
Maade, der er ret sjælden under vore Breddegrader, men falder
ham naturlig.
Nu for Tiden viser vi den samme Uvidenhed eller Ligegyl-
dighed overfor Negerens Tilbøjeligheder. Gendarmeriet og »Val-
kyrien« holder ganske vist voldsomme Udslag af Temperamentet
nede, men han viser sin Uafhængighed ved trods indgaaet For-
pligtelse at arbejde saa lidt som muligt, og indtræder der ingen
Forandring i dette Forhold, kan vi sige Farvel til Sukker, Bom-
uld, Kvægavl, Skovdrift, Kakao og andre Fremtidsmuligheder og
til den Fremtidsmulighed at hæve Arbejderstanden, for med Suk-
ker, Bomuld o. s. v. forsvinder vor Race fra Øen og dermed al
Udsigt til at hæve Negeren kulturelt.
For vi er og bliver Surdejgen i det vestindiske Brød; und-
drag Negeren vor Indflydelse, og han vil glide tilbage til en Til-
stand, der vil være mere i Overensstemmelse med den, der her-
sker paa Kysten af Afrika, end med den europæiske. Civilisation
— jfr. Haiti.
For hvorledes er den sorte Landarbejders Karakter? Det er