Atlanten - 01.01.1915, Page 456
— 457 —
teresse for denne Forening, men ogsaa for Landet som Helhed.
Dette har ikke fundet Sted; vi tillader os derfor at stille denne
Forespørgsel, idet vi anmoder Bestyrelsen om nærmere Forkla-
ring paa den Sag, saa vi kan faa oplyst:
»Hvad har Foreningens Bestyrelse foretaget sig i Sagen an-
gaaende de dansk-vestindiske Øers Salg?«
Præsidenten: Som Svar paa den nu motiverede Forespørgsel
skal jeg meddele følgende: Bestyrelsen for Foreningen »De danske
Atlanterhavsøer« holdt Møde angaaende denne Sag d. 13. Sep-
tember d. A. Paa dette Møde forelaa Spørgsmaalet, hvorvidt det
vilde være rigtigt, at Foreningen som saadan greb aktivt ind i
Agitationen for eller imod Bevarelsen af de dansk-vestindiske
Øer.
Det Synspunkt, som blev gjort gældende fra min Side ved
dette Bestyrelsesmøde, og som støttedes af forskellige andre Med-
lemmer af Bestyrelsen, medens der var andre, der havde en an-
den, afvigende Opfattelse, var det, at Foreningen overhovedet ikke
burde gribe aktivt ind i Spørgsmaal, der havde en politisk Ka-
rakter. Det har Foreningen heller aldrig gjort tidligere.
Det er blevet sagt, at det var en latent Forudsætning for
denne Forenings Dannelse, at man under alle Omstændigheder
skulde arbejde for Bevarelsen af de dansk-vestindiske Øer. Men
det er jo en Kendsgerning, at da Foreningen dannedes, rekrutere-
des dens Medlemsstab lige saa vel af dem, der havde anset det
for rigtigst at beholde de dansk-vestindiske Øer, som af dem, der
havde den modsatte Mening.
Det er Foreningens Opgave at arbejde for de fjernere Rigs-
dele, som hører til det danske Rige, at udføre et Oplysningsarbejde
vedrørende dem og at støtte deres Fremgang og Trivsel materielt
og kulturelt paa forskellig Maade.
Men det Spørgsmaal, som her foreligger, er et Spørgsmaal,
der lige fra første Færd har haft ikke alene en indenrigspolitisk,
men ogsaa i høj Grad en udenrigspolitisk Karakter. Det er et
Spørgsmaal, der fra første Færd har været et politisk Spørgsmaal,
hvorom der ikke har været Enighed; og i de politiske Spørgsmaal,
der tidligere har foreligget, Spørgsmaalet om Grønlands Admini-
stration eller Spørgsmaalet om vor Stilling til Island, har For-
eningen som saadan aldrig taget Parti. Der har været ført livlige
Diskussioner her i Foreningen om disse Spørgsmaal — jeg erin-
drer, at saadanne Spørgsmaal, baade om Stillingen til Island og