Atlanten - 01.01.1915, Side 462

— 463 —
møde den 13. September var Flertal for den højtærede Præsidents
egen Stilling. Det er ogsaa rigtigt. Men der var, som Præsidenten
nævnede, enkelte, der indtog en noget anden Stilling, deriblandt
min Ringhed, idet jeg til allersidst ikke kunde bare mig for —
jeg havde ellers ikke deltaget i Forhandlingen — at rette den
Forespørgsel, hvorfor det var saa absolut galt, om denne For-
ening optraadte i agitatorisk Retning. Det kunde jeg ikke forstaa.
Det Svar, Præsidenten gav, kunde jeg i Øjeblikket ikke betragte
som fyldestgørende. Blandt andet nævnede Præsidenten, at denne
Forening aldrig havde givet sig af med Behandling af de ameri-
kanske Øers Forhold, i hvilke der var gaaet Politik — saadan
maatte man opfatte det. Jeg véd ikke, hvor Grænsen er for, hvad
der er Politik og hvad ikke. Det forekommer mig, at den Be-
handling, som de grønlandske Forhold hk for omtrent 7 Aar siden,
var i høj Grad præget af Politik. Jeg mener, at man ogsaa til Dels
kan sige det samme om Behandlingen af de islandske Sager, som
blev foretaget paa Møder her, saa vidt jeg husker for 3—4 Aar
siden.
Imidlertid, da jeg havde gjort Rede for min personlige Stil-
ling, hk jeg ikke nogen Støtte af de øvrige tilstedeværende Be-
styrelsesmedlemmer; jeg véd ikke hvorfor — om ingen af dem
var enig med mig —, det maa jeg egentlig nu have Indtryk af,
at de har været; men i hvert Fald: der skete ikke nogen Tilslut-
ning. Nu kan man sige: Det er selvfølgelig en Fejl, der er begaaet
ved dette Bestyrelsesmøde, at der ikke er opponeret allerede dér.
Det er det ganske vist; der er sikkert begaaet flere Fejl end den.
Men det forekommer mig, at denne Sag er af saa uendelig stor
national Betydning, at man bør sætte Hensynet til Personerne
og de Fejl, de har begaaet, langt, langt tilbage for Hensynet til
den store Sag. Man kunde ogsaa sige, at saa var det en Fejl af
den højtærede Præsident, at han ikke, saa snart han mærkede,
hvor Luftningen bar hen, fraveg sit Sæde. At han var i en van-
skelig Stilling her med sine partipolitiske Hensyn, var han sig
dog fuldt bevidst. Jeg kan derfor ikke sige andet, end at jeg kun
kan opfatte det som et overordentlig sørgeligt Præcedens, her er
skabt, om hvis Rækkevidde det er overordentlig vanskeligt nu
at udtale sig. Jeg maa have Lov til at sige, at jeg som Medlem
af den grønlandske Sektion føler stor Utryghed. Skulde der være
nogen anden af vore Atlanterhavsøer, til hvilken Turen kunde
komme, saa blev det nok Grønland fremfor Island. Hvis Salget