Atlanten - 01.01.1915, Síða 467

— 468 —
Jeg spørger altsaa igen, om nogen af de Tilstedeværende øn-
sker Ordet angaaende denne Resolution, for eller imod eller ogsaa
om Ændringer af den?
Administrator Lassen-Landorph: Efter det Forslag, der er
stillet, anser jeg det for min Pligt for mit eget Vedkommende at
udtale følgende: Jeg kommer til at nævne — skønt jeg ikke skal
komme dybere ind derpaa —, at ved det Bestyrelsesmøde, der
blev afholdt, stillede jeg mig paa samme Standpunkt som den
højtærede Præsident. Jeg mente, det var urigtigt, at Foreningen
som saadan indlod sig paa en Agitation, der strejfede saa stærkt
ind paa det politiske, som denne vilde have gjort. Jeg mener det
rigtigt at sige det her; thi hvis denne Dagsorden bliver vedtaget,
vil jeg selvfølgelig anse mig forpligtet til straks at nedlægge mit
Mandat. For Resten har det jo ikke meget at sige, da jeg gaar
ud fra, at den hele vestindiske Situation om nogle faa Dage rime-
ligvis vil høre Fortiden til. Jeg mener nu at kunne se det saa
klart, som jeg kunde for et Par Maaneder siden, at det hele bærer
hen imod, at Øerne vil blive afhændede. Jeg mener det samme
endnu, og jeg har endnu mere Grund dertil end den Gang. Maa
jeg have Lov til at sige i denne Forbindelse, at det ikke maa op-
fattes saaledes, som om jeg eo ipso er imod Bevarelsen af Øerne
for Danmark; dertil har jeg haft for meget med dem at gøre. Jeg
har ikke boet der, men jeg har i de sidste 15—16 Aar haft et
ikke ringe dagligt Arbejde med Øerne og har faaet stor Interesse
for dem. Men jeg har set den Bevægelse, der har rejst sig derude
blandt den arbejdende Negerbefolkning; jeg har set, hvorledes
den har faaet Lov til at udvikle sig, og jeg har tillige set meget
af Kolonier i denne Verden, idet jeg har opholdt mig mange Aar
i hollandske og engelske Kolonier og har set, hvorledes Kolonier
dér regeres. Jeg kan sige, at intet Sted i Verden vilde det være
blevet taalt, hvad den arbejdende Negerbefolkning har budt Gu-
vernementet derude og den europæiske Befolkning; og det kan hel-
ler ikke gaa i Længden at tillade en saadan Optræden. Nu er den
imidlertid blevet tilladt og har faaet Lov til at brede sig i den
Grad, at det vil være, jeg kan sige, uhyre vanskeligt at tilveje-
bringe Ro igen derude. Det vilde ikke være vanskeligt, hvis der
blev udsendt en Mand . . . (Dirigenten nærmer sig Talerstolen) . . .
Er det for langt? . . . (Dirigenten: Ja!) . . . Jeg vilde altsaa blot
præcisere, at mine Udtalelser ikke maa opfattes saaledes, at jeg
er for Afstaaelsen, men jeg stiller mig solidarisk med Præsidenten
i Bestyrelsen.