Atlanten - 01.01.1915, Page 495

- 496 —
(det vil sige som ikke findes i andre Kulturer), og man træffer dem
her i deres enkleste Form og Brug, hvorimod de hos de vestlige og
østlige Subarktikere endnu ikke forekommer (Isjagtmetoderne, Sne-
hus osv. osv.) eller de er udviklet til en speciel Højde (det smuk-
keste Eks. lierpaa er Fangekajakken Opstaaen af den arktiske
Flodkajak).
4. Som et yderligere Argument for Overgangen fra arktisk til subark-
tisk Eskimokultur, kan føjes, at en saadan Overgang faktisk maa
være sket, idet Eskimoerne rykkede fra det arktiske Arkipel til
Grønland og Labrador. Overgang fra arktisk til subarktisk kan
altsaa finde Sted og har fundet Sted i østlig Retning; hvad der
kun kan styrke vor Formodning om, at den ogsaa er sket langs
Eskimokulturens vestlige Udbredelseslinie fra Arkipelet til Alaska.
Steensby mener altsaa at Eskimokulturen er ældst i
sin arktiske Form.
Den subarktiske Eskimokultur maa derimod betragtes som en af
den arktiske Eskimokultur afledt Form, dels ved Nytilpasning, idet Eski-
moerne rykkede ned i subarktiske Egne, dels ved Paavirkning og lnci-
tering fra de Kulturer, de her (navnlig i Egnene ved Beringsstrædet)
kom i Berøring med. Denne Overgang fra arktisk til subarktisk Eski-
mokultur langs Kysterne, er antropogeografisk let forklarlig, hvorimod
den modsatte Bevægelse maa være ret utænkelig, fordi den subarktiske
Eskimokultur mangler ganske de Spirer eller de Kim, hvoraf nogle af
de vigtigste Elementer i den arktiske Vinterkultur skulde kunne gro op.
Man maatte da søge Forklaringen i Kulturlaan, men man kender ingen
anden Kulturform, hvorfra de mest udprægede arktiske Kulturarbejder
og Jagtmetoder kunde tænkes optaget. Ogsaa denne negative Betragtning
er et Argument for den arktiske Kulturforms Oprindelighed.
Efter at have paavist, at Eskimokulturen er ældst i sin
arktiske Form — ikke i den subarktiske, som er afledt af den
første — gaar Steensby over til at vise, at Eskimokulturens Oprin-
delsessted altsaa bliver ensbetydende med den arktiske Eskimo-
kulturs Oprindelsessted eller Udgangspunkt.
»Den sibiriske Nordkyst udelukker sig selv ved sin geogra-
fiske Beskaffenhed. Dens udprægede Flodkystkarakter med vidtstrakte
Lavvand, generende Pakismasser og Mangel paa store Vinterisflader
med dybt Vand bag beskyttende Øgrupper har hindret, at Eskimoerne
overhovedet har kunnet skaffe sig Udbredelse her. Tilbage bliver da
den amerikanske Nordkyst. Men selv den er for stor til at antages
for som Helhed at være Udgangspunktet. Udelades maa saaledes Kyst-
strækningen langs Alaska’s Nordvest- og Nordkyst fra Kotzebue Sund
til hen mod Mackenzie, fordi den for største Delen — af lignende Grund
som for Asiens Nordkyst — er ubeboelig for Eskimoer og kun paa faa
og spredte Punkter mellem Kotzebue Sund og Point Barrow huser eski-