Atlanten - 01.01.1915, Page 505

landske Sagn om Eskimoernes Fortid« givet interessante
Bidrag til Løsningen af Spørgsmaalet om Eskimoernes Oprin-
delse.
Der foreligger fra Grønlands Vestkyst større Samlinger al
Grønlændernes Sagnfortællinger og Æventyr, hvilke Rink udgav.
Hertil sluttede sig Holms Samling fra Østkysten.
Thalbitzer har nu derefter ved sammenlignende Studier af
Sprog og Sagn fra hele Eskimoomraadet søgt at give Bidrag til
Løsningen af Spørgsmaalet om Grønlændernes Oprindelse og
deres Fortid.
De har, siger han, mange Fortællinger, som omhandler
Indlandsbeboere og Forholdet mellem disse og Kystbeboerne.
Da Grønlands Indre jo er isdækt og ubeboet, maa Traditionerne
vedrørende Indlandsbeboerne hidrøre fra andre Steder.
Grønlænderne kalder sig selv Innuit ligesom det amerikan-
ske Kontinents Eskimoer, hvorimod de formodede Indlands-
beboere kaldes med andre Navne: Tornit, Erqilhlit, Inorut-
sit, Ingalilhlit, Inuarulhlikkat etc.
De fleste af disse Navne forekommer i forskellige Fortæl-
linger af historisk Karakter.
De Fortællinger, som handlede om Indlandsboerne, maa
stamme fra Tiden før Indvandringen til Grønland og er mindst
lige saa gamle; Rink var den første, der udtalte, at de om-
handlede Eskimoernes Forhold over for Indianerne i Nord-
amerika. En Sammenligning med andre Traditioner fra de
centrale og vestlige Eskimoegne, hvilke Boas og Petitot har til-
vejebragt, bekræfter Binks Teori.
Thalbitzer siger, at Erqilik kerne, for hvis Overfald
Grønlænderne endnu i forrige Aarhundrede nærede en panisk
Skræk, maa være identiske med det Folk af samme Navn, som
Eskimoerne langs Alaskas Nordkyst har til Naboer i Ind-
landet, Tinnehindianernes nordvestligste Stamme. »Grønlæn-
dernes Hovedhelt er Kaasassuk, det fattige, vanrøgtede, forældre-
løse Barn, der voksede til at blive Kæmpe og alle sine Lands-
mænds Overmand. Paa Baffinsøen kaldes han i denne
Stammes Dialekt Kaudjakdjuk. Til Trods for, at Grønlæn-
derne baade paa Vest- og Østkysten lokaliserer Fortællingen
der, idet de viser hans Hus som en gammel Buin paa for-
skellige Steder, er der ingen Tvivl om, at Sagnet stammer
fra Egnene længere mod Vest. Derimod er det klart, at For-