Atlanten - 01.01.1915, Page 509

— 510 —
Vi har i en foregaaende Artikel søgt at gøre Rede for Op-
fattelsen af Eskimoernes Vandringer fra de oprindelige Kultur-
centrer i Retning af Grønland.
Disse Vandringer fandt aabenbart Sted, naar f. Eks. Fangst
og Jagt paa Opholdsstedet blev mindre god, og Eskimoerne
derfor søgte andet Steds hen for at friste Livet. Navnlig Jag-
ten paa Moskusokser drev dem sikkert videre og videre, saa at
de paa denne Maade fra Arkipelaget Nord for Amerikas Ishavs-
kyst er bievne trukne længere og længere bort mod Nord i Ret-
ning af Grønlands Nordvestkyster og derfra videre rundt dette
Land, saaledes som vi nedenfor nærmere skal omtale. Hvor-
naar de første Eskimoer naaede saa vidt, ved vi intet om, men
allerede for snart Tusind Aar siden fandt Nordboerne ved deres
Ankomst til Landet Spor af Eskimoer.
Hvor Fangst og Jagt vedblev at give Folk Føde og Klæder,
var der ikke den samme Anledning til Forandring, som hvor
dette var Tilfældet i mindre Grad, og det kan derfor forudsæt-
tes, at de forb.lev der i længere Tid. En anden Grund til For-
andring af Bopladserne kan være foraarsaget af fjendtligt For-
hold til nærboende Stammer, f. Eks. Indianerne, eller i nyere
Tid for at nærme sig Omraader, hvor de kunde komme i For-
bindelse med andre Mennesker, fra hvilke de kunde faa Nød-
vendighedsartikler i Bytte for deres egne Varer. Dette maa
navnlig paaregnes at have fundet Sted og endnu at finde Sted
paa Fløjene af den eskimoiske Bebyggelse, hvor Eskimoerne
kom i Forbindelse med hvide Mænd (Europæere, Hvalfangere),
Østasiater o. 1.
Hvor Eskimoerne nu enten paa den ene eller den anden
Maade fandt sig vel tilpas, der blev de rimeligvis boende til
Stadighed eller en rum Tid, og vi ser da ogsaa, at de mange
Steder har boet saa længe, deres Tilværelse har været bekendt.
Angmagsalikkerne paa Østgrønland og Kap Yorkerne
i Nordvestgrønland er Eksempler paa, at Eskimoer har slaaet
sig ned for lang Tid paa gode Fangststeder. At Grønlænderne
i de danske Kolonier er bleven boende i 200 Aar paa om-
trent de samme Steder, som de indehavde, da Hans Egede kom
til Landet, har selvfølgelig sin Aarsag i, dels at de ikke ønskede
at fjærne sig fra de Goder, Civilisationen bød dem, dels at Mis-
sionærernes Indflydelse gik i Retning af at holde fast paa dem;
men derved er de enkelte Steder komne i den Situation, at Er-