Atlanten - 01.01.1915, Page 511

— 512 —
Folkemængder paa en Gang. Langt snarere er det smaa Hobe,
der hver for sig er bleven skudte frem, nogle faa Familier i
Følge, for saa at samles med flere andre paa særlig gode Fangst-
omraader. Stundom hændte det nu, at Uaar, Islæg, daarlige
Jagtforhold o. 1. bevirkede, at disse blev saa medtagne, at de
tilsidst uddøde, saaledes som det har været Tilfældet paa Grøn-
lands Østkyst (hvorom nedenfor). Kampen for Tilværelsen var
ofte yderst haard, og naar der stødte Uheld til, kunde Natur-
forholdene let helt gøre det af med de faa tilbageblevne.
Betragter man et Kort over Grønland med de tilgrænsende
Egne af Øerne mellem dette Lands nordvestlige Del og Ameri-
kas Ishavskyst, vil det ses, at de Strækninger, paa hvilke der
er angivet Spor efter Eskimoer i Form af Vinterhuse, Sommer-
teltpladser o. s. v., danner saa at sige kontinuerlige Linier langs
Kysterne, og at der for Grønlands Vedkommende udenfor de
Omraader, hvor der i vore Dage boer Eskimoer — nemlig i
dansk Vestgrønland, ved Kap York og ved Angmagsalik
paa Østkysten — findes Spor af eskimoisk fast Bebyggelse eller
Sommerteltpladser lige fra Kap Farvel i Syd til Peary Land i
Nord, med indbyrdes Afstande, der ikke er større, end at man
kan sige, at Eskimoerne har færdedes paa alle Strækninger,
maaske Peary Lands Nordkyster undtagne, hvorfra der ikke
foreligger Meddelelser om Fund af Eskimolevninger.
Der kan efter det anførte næppe være Tvivl om, at en eski-
moisk Indvandring til Grønland er foregaaet efterhaanden af
Familier og Grupper, som kom vandrende gennem Polarlandene
dertil. Nogen stor samlet Indvandring paa én Gang har næppe
nogensinde fundet Sted. Noget andet er, at efterhaanden som
Indvandrerne stoppede op paa de særligt gode Fangst- og Jagt-
omraader, blev der paa disse samlet et forholdsvis stort Antal
Mennesker, hvis Afkom maaske endog voksede i Antal og yder-
ligere forøgede Folkemængden.
Vi maa dog ikke opfatte dette, som om der fandt en samlet
Beboelse Sted. Dette er under Eskimoernes naturlige Erhvervs-
forhold ikke formaalstjenligt, eftersom de til en vis Grad maa
sprede sig for at leve indenfor det Omraade, de har valgt sig;
men her færdes de uafbrudt fra den ene Fangst- og Jagtplads
til den anden uden som Regel at have fast Vinterbolig Aar efter
andet. De Huse, som her findes, bebos til forskellige Tider af
forskellige Familier.