Atlanten - 01.01.1915, Page 525
526
og næsten for dem alle gælder det samme, at deres Fangstfelt er
mod Vest og ikke inde i Fjordene, thi Sælerne søger til Havs.
Af en Befolkning paa 1542 Individer er der ca. 350 Produ-
center; naar nu alle paa een Dag ror ud, vil man indrømme mig,
at Sælerne er meget ilde farne, og hvis man om Aftenen efter
Sælfangernes Hjemkomst spørger ude paa Pladsen, hvem der har
fanget, er Svaret hyppigt: »Abraham og Ludvig har skudt een
tilsammen«, »Josef, Hans og Isak har faaet en Svartside«, og saa
fremdeles; altsaa af de 5 Erhververe kunde 3 være bievne hjemme!
Jeg vil ikke paastaa, at Sælernes Antal er aftaget; men —
trods Riflernes Brug, Aabentvandsgarn og Isgarn — staar Sæler-
nes Antal og Dyrelivets Rigdom ikke i Forhold til Folkemængden.
I Egedesmindes Distrikt blev i Aaret 1850 nedlagt 15,168
Sæler og samme Aar dræbt 3658 Rener; i Aarene 1884—89 blev
gennemsnitlig nedlagt 11,650 Sæler og i Aarene 1906—11 14,830
Sæler; og med Hensyn til Renerne bliver der nu sjældent skudt
mere end 4—500 Stkr. aarligt.
Befolkningens Tiltagen er meget kraftig, saaledes at den i
Løbet af 50 Aar vil være fordoblet i Egedesmindes Distrikt; og
hvorhen skal den udvandre, eller hvad kan man byde den i Ste-
det?
Jeg mener saaledes at kunne fastslaa:
1) at Dele af Grønland er overbefolket,
2) at Sælernes Forekomst ikke staar i Forhold til Befolkningens
Mængde,
3) at de øvrige Erhvervskilder er ringere nu end før,
4) at Grønlændernes Livsvilkaar derfor er siettere, og at de som
Følge heraf var lykkeligere i ældre Tider, og
5) at en Bortflytning, der bød paa bedre Livsvilkaar, vilde være
— om end ikke en tvingende Nødvendighed — saa dog baade
til Gavn for Udvandrerne og for de Tilbageblivende.
De Fangere, som rejste, skulde helst være ældre, erfarne Folk,
som forstod sig paa Garnfangst, Rævefangst, Bjørnejagt (altsaa
hermed Hundekørsel) og Hellefiskefangst, og ikke netop unge,
dygtige Kajakroere, som havde deres Speciale i »Sælfangst pr.
Kajak«; thi der er ikke isfrit Vand i Scoresby Sund mere end
godt et Par Maaneder.
Hvis man nu syntes, det var til Gavn at flytte nogle Vest-
grønlændere, da blev Hovedspørgsmaalene disse: