Atlanten - 01.01.1915, Page 548
er et Aarhundrede bagud, takket være især den uhensigts-
mæssige Ordning af Ejendomsforholdene. At
en lidt smaatskaaren færøsk Lokalpolitik ogsaa her har sit An-
svar, kan dog vist næppe bestrides.
For at forstaa det færøske Landbrugs Eksistensvilkaar er det
nødvendigt at kende dets Forudsætninger, Klimaet, Jordbunden
og Ejendomsforholdene.
Kun Ejendomsforholdenes Ordjiing skal omtales lidt udfør-
ligere. Det færøske Klima og den færøske Klippejord
burde vi jo nu vide Besked med fra vor Børnelærdom, og de
Ting burde man derfor holde op at skrive om. Det maa være
nok at minde om, at Januars Middeltemperatur er + 3,2 Grader
og Julis + 10,8 Grader, at der altsaa hverken er Brug for en
Vinterfrakke eller for Sommertøj, at Luftens Fugtighedsgrad er
meget stor, at Nedbøren er meget betydelig, at Storm er en dag
ligdags Ting, og at Taagen, især om Sommeren, ofte ligger tæt
om Øerne. Det er klart, at et saadant Klima ikke just egner sig
til Kornavl.
(
Om Jordbunden skal ogsaa kun siges faa Ord. Muld
laget er ringe, selve I'jældet ligger overalt nær Overfladen og
ofte paa store Strækninger helt bart, og det Areal, der egner sig
til egentlig Dyrkning, er meget ringe. Det dyrkede Areal kan
vel nu anslaas til 4 å 5 pCt. af det samlede Areal. Men Græsset
gror overalt højt til Fjælds og danner ypperlige Græsgange for
Faar og Kvæg.
Af Vigtighed for Forstaaelsen af det færøske Landbrug og
særlig for Forstaaelsen af Landejendommenes Karakter er det
at kende selve Landets Konstruktion, der jo er saa for-
skellig fra det danske Lands som vel muligt.
Det er udprægede Klippeøer, tildels med bratte Fjældvægge
ud mod Havet, især mod Nord og Vest, medens Terrænet falder
mere jævnt af mod Syd og Øst, hvor derfor de fleste Bygder og
Havne ligger. Antallet af beboede Øer er 17, og deres samlede
Areal er 1400 Kvadrat-Kilometer. Til Sammenligning tjener, at
Bornholm er c. 600 og Lolland-Falster c. 1800 Kvadrat-Kilometer.
Fjældenes Højde naar op imod 900 Meter, og da Øerne enkeltvis
er ret smaa, bliver Jordbundens Hældning ofte meget betydelig.
Bygderne ligger alle ved Havet og den dyrkede Jord
rundt om Bygdens Huse, medens hele Terrænet inde i Landet,
paa Fjældet og i Dalene, ligger hen som udyrkede Græsgange