Atlanten - 01.01.1915, Page 552

Klump med Bygdens andre Huse, fremtræder hans Eje ikke som
en Helhed, som en egentlig Landejendom i dansk Forstand, og
dette hverken i faktisk eller i retlig Betydning. Jorden hører ikke
sammen med Bygningerne eller med Besætningen af Kvæg eller
Heste. Jorden købes, sælges, pantsættes og arves stumpevis i
Lodder, og Bygninger, Kvæg og Heste sælges, pantsættes og arves
ikke i Forbindelse med Jorden. Egentlige samlede Ejendomme
udgør i Grunden kun de større Kongsgaarde og Embedsgaarde,
om hvilke senere skal berettes.
I Udmarken, den uopdyrkede Jord, er Forholdet et gan-
ske andet. Medens Indmarkens Særkende er den vidtdrevne Split-
telse i Smaalodder, der kun hænger sammen gennem Ejerens
Person, ligger Udmarken i Fællig mellem visse Ejerlag, der kan
omfatte alle Ejerne af Bygdens Indmarksjord eller Ejerne af en
bestemt begrænset Del af Indmarksjorden. Udmarken tilhører -—
bortset fra ganske enkelte Undtagelser — altid Indmarkens Ejere
som saadanne og bruges af disse i Fællig. I Udmarken græsser
Faarene og Hestene frit hele Aaret rundt, og om Sommeren drives
Koerne derud. Køer og Heste er Enkeltmands Eje, men Faarene
hører normalt til Havgen som Havgeejernes Fælleseje. Den en-
kelte Ejer kan ikke paavise enkelte Faar, der er hans; han er
kun Lodtager i Faareflokken i Forhold til sin Ejendomsret til
Havgen, der atter afhænger af Størrelsen af hans til denn e
Havge hørende Indmark. Som Udbytte af Faareholdet faar den
enkelte Ejer sin forholdsmæssige Andel af Ulden og Slagtelam-
mene. Dette store Fællesskab forudsætter et helt System af Regler
for Fællesdriften, tildels fastsat ved Lovgivningen.
Som Undtagelse findes dog hist og her ogsaa Særeje med
med Hensyn til Faarene, saakaldt »Kending«, saaledes at Faarene
enkeltvis tilhører de enkelte Ejere.
Om Vinteren drives Faarene eller en Del af dem ned paa
Indmarken, hvor de har Græsningsret uden Hensyn til Indmarks-
loddernes Særdeling fra 25. Oktober til 14. Maj, i hvilken Tid der
skal være Aabninger i Gærderne om Indmarken.
Underligt for en dansk Opfattelse er det, at det paahviler
Indmarkens Ejere at hegne mod Faarene og ikke Faarenes Ejere
at holde deres Dyr fra Indmarken, men det har sin naturlige For-
klaring deri, at Faareavlen er det ældste og vigtigste Erhverv,
medens Indmarksbruget er det nyere og subsidiære.
De fleste Bygder har Tilliggende baade af Indmark og Ud-