Atlanten - 01.01.1915, Síða 554

i Strid med den gældende Udstykningslov, og med Ejendoms-
retten til Grundstykkerne, nogle af de værdifuldeste paa Fær-
øerne, følger ikke Rettigheder i Udmarken, saaledes ikke Dispo-
sition over Forstranden, Retten til at græsse Faar, Køer og Heste
i Udmarken, til at skære Tørv o. s. v., og Handelsstedets Reboere
maa derfor, hvis de vil have et Ord at sige i Udmarkens Anlig-
gender, f. Eks. hvor det drejer sig om at bygge Kaj, Bolværker,
Broer o. lign., skaffe sig Indmark i den 3 Kilometer fjærnt lig-
gende Hovedbygd, Frodebø, thi Ejendomsret i denne Bygds Ind-
mark er nødvendig for at erhverve Ret i Udmarken ved Tveraa.
En Del af Jorden i denne lille, daarligt for Fiskeri beliggende Bygd
har derfor faaet en ganske abnorm Værdi, hvilket atter bevirker,
at kun de mest velhavende i Tveraa kan sikre sig den og de der-
med følgende Goder i Havgen ved Tveraa. En hel Del Smaafolk
i Tveraa er derfor faktisk udelukket fra at skaffe sig den Smule
Velstand, der følger med at kunne holde en Ko eller faa selv en
ringe Part af Udbyttet af Faarene i Havgen. I Nybygden Tveraa
bor sikkert baade de rigeste og de fattigste Folk paa Færøerne,
og Forholdet bliver næppe et andet, før Nybygden med over 1000
Indbyggere retlig hører op med at være en Filial af Hovedbygden,
Frodebø, med knap 200 Indbyggere, og det sker først, naar
Tveraa-Havgen lovlig kan skilles fra den dertil hørende Indmark
i Frodebø.
For ret at forstaa de færøske Landboforhold maa man kende
den færøske Bygds Konstruktion.
Bygden udgør et Ejersamfund, saaledes som den gamle dan-
ske Landsby, og dette Ejersamfund er den første Enhed i Landbo-
retten. Bygdens Ejere ejer Bygdens Jord i Indmark og Udmark.
Udmarken kan være fælles for hele Bygden, og er det hyppigt i
de mindre Bygder, men Udmarken kan ogsaa være delt i for-
skellige Ejendomme (Havger eller Havgeparter), der ejes af sær-
lige Ejerlag indenfor Bygden. Udmark og Indmark kan retlig set
ikke skilles ad, og til bestemte Dele af Indmarken hører Udmark
i bestemte Havgeparter.
Den enkelte Ejers Omraade indenfor Ejerlaget (hele Bygden
eller Dele deraf) angives ved hans Marketa 1, d. v. s. det Antal
Mark« (eller Dele af Mark), som han ejer, særskilt i Indmark
°g i Fællig med Medejerne i Ejerlagets Udmark. Hans Ejendoms
Beliggenhed angives ved Anførelse 1) af Udmarkens Navn, 2) af
favnene paa de Stykker af Indmarken, hvori han har Lod. med