Atlanten - 01.01.1915, Page 557

— 558 —
fogden, Præsterne og nogle Sysselmænd, og disse svarer ligeledes
en vis lav Afgift for Brugen.
Ifølge en Lov af 1867 blev alt det gamle Jordegods paa Fær-
øerne, der var optegnet i Sorenskriveriets Jordfortegnelse, takseret
og matrikuleret. Enheden, en Skattemark, sattes til en Værdi af
1000 Kr., og Forholdet mellem Skatteværdien af Kongsjord, Em-
bedsjord og Odelsjord blev følgende:
Kongsjord: Skattemarker. Værdi.
Indmark .......... 704,07 704070 Kr.
Lejetrøer Udmark 44,69 1200,66 44690 » 1200660 »
Ialt.. 1949,42 1949420 Kr.
Embedsjord: Indmark 125,75 125750 Kr.
Udmark 141,88 141880 »
Ialt.. 267,63 267630 Kr.
O d e 1 s j o r d : Indmark 834,82 834820 Kr.
Udmark 1206,87 1206870 »
Ialt.. 2041,69 2041690 Kr.
Den samlede Skatteværdi af den matrikulerede Jord
paa Færøerne blev altsaa godt 4/4 Million Kroner. Den virke-
lige Værdi i Handel og Vandel er imidlertid betydelig højere,
og det maa vel mærkes, at der i Taksationen slet ikke er med-
taget Værdien af Landejendommenes Bygninger, og at en stor
Del af de færøske Ejendomme, nemlig saa godt som alle Ejen-
domme i de større Bygder, der bestaar af Beboelsesejendomme,
Forretningsejendomme, senere opdyrkede Trøer o. fl., slet ikke
er matrikulerede og derfor ikke er medtagne i Taksationén.
Naar man hører, at Statskassens Indtægt af dens til godt
2/4 Million Kroner takserede Ejendomme kun er 18 å 19,000 Kr.
aarlig, altsaa ikke 1 pCt. af den lave Skatteværdi, vil man forstaa,
at Fæsteafgiften er meget lav.
Det er klart, at jo mindre Afgiften af Jorden er, des mere
føler Brugeren sig som Ejer. Det maa ogsaa erindres, at Staten
— den virkelige Ejer i dansk Forstand — altid har holdt sig
paa Afstand og i Reglen har indskrænket sig til at oppebære sin
Fæsteafgift. Det er Fæsterne selv eller deres Forgængere, der