Atlanten - 01.01.1915, Page 564

— 565 —
ved Loven fastsat til 50 Kr. for et Kofoder og tilfalder Statskas-
sen, der giver Fæsteren en Godtgørelse ved Afdrag i Afgiften efter
de ovennævnte Regler.
Saadanne Arealer til Opdyrkning kan dog kun sælges fra
Fæstet, naar det kan ske uden væsentlig Skade for dette. Hvis
Fæsteren modsætter sig Salg, skal Landvæsenskommissionens Be-
tænkning indhentes, og hvis der er Tale om Anlæg af en Nybygd,
skal den kommunale Styrelse høres, men Afhændelse kan ske
selv mod Fæsterens Ønske.
Ved disse Afhændelser fra Fæstegaardene er der opstaaet en
hel ny Stand blandt de færøske Landbrugere, Trømændene,
mest Smaafolk, der kun har deres fra Udmarken opdyrkede Jord-
lod, stor nok til at holde en Ko, men ikke har Part i de Rettig-
heder, der følger med Besiddelsen af Ejendom i den gamle, ma-
trikulerede Indmark (Bøen) eller i den i Fællesskab liggende Ud-
mark, og derhos maa finde sig i, at Udmarkens Faar om Vin-
teren græsser paa deres Ejendom, naar det da ikke er lykkedes
dem ved privat Overenskomst at faa afløst denne Græsningsret,
der jo iøvrigt haves overalt paa Indmarken.
Efterhaanden som Befolkningen tiltager paa Færøerne — og
den tiltager rask; 1890 var der 12,955 Indbyggere, 1901 var Tallet
15,230, 1911 var Tallet 18,000, og 1916 var det 19,617 —, stiger
Trangen til Opdyrkningsjord, og det gælder da ved Lovgivning
om dette Punkt at søge at forlige de to modstridende Interesser,
paa den ene Side Sam fundets Interesse i, at Opdyrk-
ningen af Udmarken skrider frem, og at en besiddelsesløs Klasse
Mennesker faar Jord, og paa den anden Side Kongsfæster-
nes Interesse, der gaar ud paa, at man ikke gaar dem for
nær, og at Fæstegaardene ikke forringes, uden at der ydes deres
Besiddere fuldstændig Erstatning for Tabet af Jord.
Man er nu til Dags paa Færøerne i det hele enig om, at Staten
ved Afhændelse af Dele af Fæsternes Udmark mod Besiddernes
Vilje i Samfundets Interesse udøver en Ekspropriationsret, og at
der derfor maa gives fuld Erstatning. Det kan næppe bestrides,
at Fæstegaardenes Brugere har nogen Ret, naar de betragter den
Godtgørelse, der nu ydes dem for Tab af Jord, som ufuldstændig.
Det er i Reglen for lidt, naar der for et Aarskofoder kun betales
50 Kr. som Købesum, og naar Godtgørelsen til Fæsteren kun er
4 pCt. af Købesummen som Afdrag i Fæsteafgiften. Retfærdigere
vilde det formentlig være, om Købesummen altid fastsattes efter