Atlanten - 01.01.1915, Page 565

— 566 —
en Vurdering, og at der som Erstatning for Jordtabet tillagdes
Fæsteren en Andel i Købesummen. Naar der ydedes Fæsterne
fuld Erstatning for den Jord, de maa afgive til Trømændene, vilde
formentlig i nogen Grad det Modsætningsforhold hæves, der nu
bestaar mellem Fæsterne som Repræsentanter for det større Jord-
brug og Smaamændene, der kræver Jord til Opdyrkning til Sup-
plering af deres Hovederhverv ved Fiskeri.
Hvad der ovenfor er sagt om Kongsgaardene, gælder i det
Hele ogsaa om de Gaarde, der af Staten er overladt visse Em-
bedsmænd til Brug som en Del af deres Løn, Embedsgaar-
d e n e. Gaardene er forholdsvis større, samlede Landbrug, hvor
Fællesskabets Ulemper ikke gør sig gældende i saa stort Omfang
som for Odelsjordens Vedkommende. Embedsgaardene drives
som Regel af letforstaaelige Grunde ved Opsiddere (Forpagtere),
og det ret ringe Udbytte, Gaardene giver, deles derfor mellem to.
Opsiddernes Udbytte er saa ringe, at der i Reglen ikke bliver Tale
om noget virkeligt Fremarbejde for Landbrugets Vedkommende,
da der leves fra Haanden i Munden og ikke kan arbejdes paa
længere Sigt, og Embedsmændenes Tillæg til Lønnen er ikke stort
og ofte stærkt svingende paa Grund af Tilfældigheder, især hid-
rørende fra Faarebrugets uvisse Kaar. Gaardene ligger under-
tiden langt fra Embedsmændenes Bolig, saa at Naturalydelser i
Mælk o. s. v. ikke kan faas. Her vil det sikkert være det natur-
lige, at Gaardene afhændes til private, udstykkede i Landbrug af
passende Størrelser, og at Staten giver sine Embedsmænd en pas-
sende Godtgørelse for Indtægtstabet.
Naar det ovenfor baade for Kongsgaardenes og Embedsgaar-
denes Vedkommende er fremhævet, at Gaardenes Tilliggende
oftest er langt mere samlet end Odelsjorden, maa det dog ikke
forstaas, som om disse større Gaarde helt var fri for de Ulemper,
der flyder af Fællesskabet. Det er kun faa store Gaarde, hvis
Indmark ligger helt samlet, og ofte ligger Kongsgaardenes og Em
bedsgaardenes Indmarkslodder spredt mellem hverandre og mel-
lem Odelsjordens Indmarkslodder og er et Led af Bygdens eller
Dele af Bygdens Indmarksfællesskab. Har dette sin store Ulempe
for den enkelte Bruger, har det dog set fra Samfundets Side sine
Fordele. Thi naar Staten som Ejer af Halvdelen af den færøske
Jord er Parthaver i Fælligene, har den sin store Interesse i at
virke for Fællesskabets Ophævelse, og Betydningen af at have
en Storejer rundt i Bygderne, der paa Forhaand er velvillig stemt