Atlanten - 01.01.1915, Page 568

— 569 —
mene sælges under Ledelse af en Kommission, hvis Formand ud-
nævnes af Ministeren, og som desuden bestaar af 2 af Lagtinget
for hvert Præstegæld valgte Medlemmer.
For hver enkelt Gaards Salg udarbejdes en Salgsplan, hvor-
ved der skal tages Hensyn baade til Embedets Tarv og til Land-
brugets Interesser.
Der kan forbeholdes Embedet Jord til en eller to Køer. Ind-
marken deles i Lodder, der kan udgøre selvstændige Brug. Ud-
marken sælges ligeledes som samlede hensigtsmæssige Brug, men
Salget kan iøvrigt ske baade til Enkeltmand og til flere, der øn-
sker at drive Faareavl i Fællig. Ved Salget tages Forbehold om
Arealer til Bebyggelse, til Veje, Landingssteder, Fisketørrings-
pladser, Kirkegaarde m. v., da det er Tanken, at den enkelte
større Gaard nu skal give Plads for en hel lille Bygd. Udskiftning
af Indmarken sikres, og der gives ret strænge Kegler for Udstyk-
ning. Købesummerne indbetales til Færø Amt og Provsti, der
administrerer Midlerne særskilt for hvert Præstekald til Fordel
for Embedet.
III.
Odelsjord.
Som ovenfor nævnt udgør den færøske Odelsjord, det private
Jordegods, henved Halvdelen af al den færøske Jord, 2041,69
Skattemarker mod Statens 2217,05 Skattemarker. Odelsjorden er
i fuldt Privateje, og Slægtens Ket, Odelsretten, der i sin Tid gav
Jorden dens Navn, er forlængst kun et historisk Begreb.
I de fleste Bygder ligger Odelsjord og Statsjord Side om Side,
men i en Del Bygder, især i Østerø og Strømø Sysseler, findes
dog kun Statsjord. Kun i ganske enkelte Bygder, Gjov paa Østerø
og Skarvenæs paa Sandø, er al Jorden Odelsjord. Oprindelig,
d. v. s. efter Øernes Bebyggelse fra Norge, maa al Jord, der over-
hovedet var undergivet Ejendomsret, antages at have været i
Privateje, og Ejendommene Har, saa længe Befolkningen var saa
faatallig, at der var rigelig herreløs Jord til den, der vilde tage
den i Besiddelse, sikkert bestaaet af større, samlet beliggende
Arealer, lidt opdyrket Jord til Ager og meget uopdyrket Jord til
Græsning. Disse større Gaarde har ligget ved Kysten paa Steder,
hvor der var en brugelig Landingsplads med nogenlunde Værn
mod Søen, hvor Jordsmonnet i nogen Grad egnede sig til Opdyrk-
ning, og hvor en Elv fra Fjældet gav Vand. Her har de norske