Atlanten - 01.01.1915, Page 570

— 571 —
være hændt, at en fik den bedste Kornjord, en anden den bedste
Jord til Avl af Hø og — senere i Tiden — en tredje den bedste
Kartoffeljord. Og alle tre havde jo lige Brug for Korn, Hø og
Kartofler. Af Retfærdighedshensyn delte de 3 Arvinger da hver
af de enkelte Marker i 3 Dele og tog hver sit Stykke. Deres Ar-
vinger delte atter deres Arveladers mindre Lodder i Smaadele,
hver efter deres Beskaffenhed, yderligere Arvedelinger forøgede
Splittelsen af Indmarken, gjorde Loddernes Antal større og de
enkelte Lodders Areal mindre, og efterhaanden fremkom det Bil-
lede af den færøske Indmark i Odelsbygderne eller de blandede
Bygder, som enhver, der har haft med færøsk Landbrug at gøre,
kender saa godt, en Mark som et Skakbræt med ofte kun Stue-
store Lodder inde mellem hverandre. Denne Indmarkssplit-
telse — Teigeblanding paa norsk — er det færøske Agerbrugs
Ulykke og en Hindring for alt virkeligt Fremarbejde.
Naar ny Jord i Udmarken indtages til Opdyrkning, undgaas
ikke ny Indmarkssplittelse. Det er i Reglen ret begrænsede Area-
ler, der indtages af den for Bygden — eller visse Ejerlag — fælles
Udmark, og da hver Ejer i Fælliget har Ret til sin Lod i den nye
Opdyrkningsjord, bliver den enkeltes Lod ret lille, og dobbelt
lille, hvis han f. Eks. paa Grund af Jordens forskellige Anvende-
lighed faar to Lodder — eller flere — udlagt. Disse nye Indmarks-
lodder maa efter Sagens Natur ligge adskilt fra de enkelte Ejeres
gamle Indmarkslodder og kan ikke tjene til Afrunding af disse.
Denne vidt drevne Splittelse af Indmarksjorden er i Virke-
ligheden et helt nyt Slags Fællesskab, der er opstaaet og kræver
som Lægemiddel det sædvanlige mod. Jordfællesskab: Udskift-
ning. Kun maa det erindres, at Udskiftning af den i Smaalodder
splittede Indmark betyder en ganske anden Operation end Ud-
skiftning af den helt i Fællig liggende Udmark. At udskifte Ud-
marken vil sige at dele den fælles Jord i Særlodder, medens Ud-
skiftning af Indmarken bestaar i at samle Smaalodderne i Styk-
ker, der egner sig for Landbruget.
I det færøske Samfund har der i en lang Aarrække været
Bestræbelser for at hindre yderligere Deling af Indmarken, og
dertil sigter den færøske U dstykningslovgivning, som
nedenfor kort skal berøres; men Ondet rammes ikke i sin Rod,
før selve Udskiftningsarbejdet tages op for Alvor med alle dets
Vanskeligheder og i Kamp mod nedarvet Uvilje mod Indgreb i
Ejendomsretten i dens bestaaende Form, en Uvilje, der