Atlanten - 01.01.1915, Page 576
— 577
Angivelse af Retning og Afstand mellem Mærkestenene og ind-
tegnes i Udskiftningskortet.
Overfor Brugsrettigheder, der hviler paa Ejendommen, gives
der Udskiftningskommissionen betydelig Myndighed, saaledes at
den, hvis mindelig Overenskomst om deres Udøvelse under de
forandrede Vilkaar ikke kan opnaas, endog kan afløse dem, even-
tuelt ved at give Brugeren Ejendomsret til en Del af Fælliget.
En enkelt Brugsret over Indmarken, nemlig Vintergræs-
ningsretten for Udmarkens Faar, har man dog ikke
ment at kunne kræve afløst, idet man har anset det for at være
af afgørende Betydning for Faareejerne at beholde Retten til om
Vinteren at slippe Faarene ind paa Indmarken, hvor der er mest
Læ for Vejret, hvor Græsset som Følge af Dyrkningen er bedre
end ude i Udmarken, og hvor Røgtningen af Faarene under haarde
Vejrforhold er lettere overkommelig. For Forstaaelse af denne
Vintergræsningsret paa fremmed Indmark er det vigtigt at erindre,
at der paa Færøerne ikke saas Vintersæd, som kan ødelægges af
Faarene, og at man ikke er belavet paa at kunne holde Faarene
i Hus om Vinteren. Det kan dog vel næppe være tvivlsomt, at
det med Tiden vil gaa paa Færøerne som andetsteds, at det vil
føles som værende af overvejende Vigtighed for Ejere af opdyrket
Jord at holde fremmede Husdyr borte, derfra hele Aaret rundt.
At denne Græsningsret om Vinteren for Udmarkens Faar paa
Indmarken ikke endnu paa Færøerne føles som en særlig ge-
nerende Ulempe og et unaturligt Forhold, ligger vel navnlig deri,
at de Personer, der ejer Lodder i Indmarken, som Regel har Part
i Udmarkens Faar, der jo er fælles for Bygden eller visse Ejerlag
i Bygden, og at det altsaa til en vis Grad er deres egne Faar, der
græsser paa Indmarken. For Trøejernes Vedkommende, der jo
som saadanne ikke er lodtagne i Udmarkens Faarehold, føles
Faarenes Græsning paa Trøen om Vinteren derimod allerede nu
som en Ubillighed, og saaledes vil det formentlig ogsaa føles af
de Personer, der — naar Udmarken engang retlig skilles fra Ind-
marken — fremtidig agter at lægge sig særlig efter Indmarksbrug.
For Tiden er Faarene endnu de stærkeste paa Færøerne, og Ind-
markens Ejer maa finde sig i dem, naar han ikke — som visse
Trøejere — har kunnet affinde sig med Faarenes Ejere om en
mindelig Afløsning af Græsningsretten.
En vigtig Afgørelse under Udskiftningen har Udskiftnings-
kommissionen at træffe med Hensyn til Udflytnings-