Atlanten - 01.01.1915, Page 577

_ 578 —
spørgsmaalet. Det er givet, at en hensigtsmæssig Udskift-
ning ofte vil blive vanskeliggjort, hvis Husene skal vedblive at
ligge gruppevis som nu paa et eller flere Steder i Bygden, og at
der, hvis Sporgsinaalet alene skulde afgøres efter rent landbrugs-
mæssige Hensyn, burde gives Udskiftningskommissionen Myn-
dighed til for det heles Skyld at gøre det store Indgreb i den
enkelte Ejers Fred, der bestaar i at paabyde Flytning af hans
Bygninger. Paa Færøerne maa Spørgsmaalet dog betragtes ogsaa
fra en anden Side, idet de fleste Ejere foruden Landbrug ogsaa
har andet Erhverv, og man vilde træde Fiskere, Handelsmænd
m. fl. for nær, hvis man mod deres Ønske tvang dem til at flytte
bort fra Landingspladsen, fra Skibsbroen o. s. v. Man har da
foreslaaet, at der af Staten skulde kunne ydes Udflytningshjælp
til dem, der ønskede at flytte ud paa deres nye Jordlod, og altsaa
at nøjes med en Opmuntring til Udflytning i Stedet for Tvang.
De ikke ubetydelige Omkostninger, der iøvrigt følger
med Udskiftningen, foreslaas udredede dels af Statskassen, dels
af de Personer, der som Ejere eller Brugere berøres af Udskift-
ningen. Udgifterne til selve Udskiftningskommissionen bæres ho-
vedsagelig af Statskassen, medens de øvrige Udgifter fordeles paa
Lodsejerne efter Marketal, idet dog forskellige Momenter kan be-
virke en Forhøjelse eller Nedsættelse af Bidragene. Disse udredes
forskudsvis af Amtsrepartitionsfonden, der atter opkræver dem
hos Ejerne i Forening med Skatterne, idet der kan tilstaas af-
dragsvis Betaling. Bidraget hviler, naar Tinglæsning om Udskift-
ningen har fundet Sted, som en Hæftelse paa Ejendommen.
Naar Indmarkens Udskiftning er endt, vil de nye Ejendomme
blive matrikulerede af Udskiftningskommissionen.
Spørgsmaalet bliver saa: Hvorledes skal man be-
vare det vundne, hvorledes forhindre ny Splittelse af Ind-
marken? Her vilde det være ret naturligt at søge et Værn i Ud-
stykningsforbud. Man har dog ikke ment at burde gaa denne
Vej, idet man frygtede for, at et Forbud mod fremtidig Udstyk-
ning af de engang samlede Ejendomme vilde modvirke selve Ly-
sten til at udskifte. Det vil endnu i flere Tilfælde føles naturligt
og rimeligt, at der efter en Ejers Død sker en Deling af hans Ejen-
dom mellem Arvingerne eller nogle af dem, og man kan vistnok
antage, at adskillige vil være Modstandere af en Udskiftning, hvis
Følgen skulde blive, at kun én Arving kunde faa Jord i Arv. Man
har da for Udskiftningens Skyld ment at burde resig-