Atlanten - 01.01.1915, Page 581

— 582 —
Havgeanliggende, hvor mange Heste Havgens Ejere maa græsse i
Havgen, og det er da ogsaa teoretisk Hovedreglen, at Hestetallet
kan fastsættes af Havgens Ejere. Men da Havgerne ikke er skilt
fra hinanden ved Hegn, der kan hindre Hestene j, at gaa over i
fremmed Havge — de gaar altid løse —, maa Regler om fælles
Græsning fastsættes ved Forhandling med Nabohavgens Ejere.
Da endvidere en Parthaver i en bestemt Havge maaske ikke ejer
saa stor Part, at det kan tillades ham at holde en Hest i denne
Havge, men dog ved Sammenlægning med hans Part i en anden
af Bygdens Havger har saa megen Jord, at han bør have Lov
til at holde en Hest, tilsiger den praktiske Trang, at det bliver et
Bygdespørgsmaal og ikke et Havgespørgsmaal at afgøre, om Bet-
ten til at holde Hest i Bygdens Havger tilkommer ham.
Til Drøftelse og Afgørelse af saadanne Fællesskabsspørgsmaal
har Loven (Lov 1. April 1891), følgende gammel Sædvane, lov-
fæstet Grandestævner, hvor Bygdens Ejere mødes under
Ledelse af Sysselmanden, og hvor der efter Sagernes Beskaffenhed
snart stemmes af en enkelt Havges Ejere, snart af alle Bygdens
Ejere og snart, hvor det ikke just drejer sig om Ejendomsforhold,
af alle Bygdens Husfædre.
Grandestævnerne er et ret tungt haandterligt Apparat. De
holdes en Gang aarlig i hvert Grandestævnedistrikt ved Syssel-
mandens første aarlige Omrejse i Sysselet. Sager, der skal be-
handles, bekendtgøres af Sysselmanden inden Nytaar. Overordent-
lige Grandestævner kendes ikke. Paa Grandestævnet kan oprettes
Vedtægter angaaende Brugen af Jordejendomme og Herligheder,
der er i Fællig, angaaende Udskiftning og Deling af Fælleshavger
og i Fællig værende Herligheder, samt angaaende Sammenlæg-
ning af Havgeparter og Fællesbrug om Jordherligheder. Dernæst
kan paa Grandestævne oprettes Vedtægt om indre Bygdeforhold,
der har almindelig Betydning for Beboerne uden dog at henhøre
under den kommunale Forvaltning. Disse sidste Vedtægter maa
dog for at faa Gyldighed godkendes af Amtmanden. I disse sidste
Sager stemmer alle i Sagerne interesserede Husfædre, medens i
de egentlige Jordbrugssager Stemmeretten tilkommer enhver i
den enkelte Sag interesseret Ejer eller Kongsfæster.
Til at vedtage gyldig Vedtægt i Jordbrugsforhold kræves som
Hovedregel mindst Halvdelen af de mødende stemmeberettigedes
Stemmer og Halvdelen af det repræsenterede Marketal. Vedtægt
om de ovennævnte almindelige Bygdeforhold kan oprettes ved