Atlanten - 01.01.1915, Síða 624

— 625 —
Flerkoneriet forekommer, men kun meget sjældent, da del-
er for faa Kvinder. Ved Mandens Valg af Kone spiller Fø-
lelsen ikke nogen Rolle; det er kun Fornufthensyn, der tages.
Kærligheden kommer gennem Samlivet.
»Ægtefællernes Samliv har ingen bitre Skuffelser at be-
rede dem, fordi de ikke oplæres i Teorier, der er dømte til
at ramle sammen i Livets Praksis.«
Astrup fortæller os, at Konebytning er meget almindelig,
især paa Rejser. Disse flytninger kan ogsaa gælde for længere
Tid, især mellem saadanne mere modne Par, hvis to Halvdele
lider af den Svaghed af og til at blive en Smule kede af hver-
andre. Naar saa Hustru og Mand, efter nogle Ugers Forløb,
atter faar hinanden tilbage, er de som Regel saa grundig kure-
rede, at det hele blot har virket til at bestyrke dem i Rigtig-
heden af det engang i Tiden trufne gensidige Valg. Blandt de
ugifte Gutter og Piger hersker der gennemgaaende streng
Kyskhed.
Knud Rasmussen siger:
»Kun i en Sag er Kvinden ikke i Stand til at gøre nogen som helst
Medbestemmelsesret gældende, og det er i det seksuelle Spørgsmaal.
Her er hun ganske prisgivet Manden, der efter Samfundsskikken kan
bytte hende bort for en enkelt Nat eller ogsaa for længere Tid, uden
nogen Sinde at regne med hendes Vilje.« . . .
»Det hænder, at en Kvinde under Graad nægter sig rede til Byt-
ning, men det er sjældent. Da straffes hun af Manden med Prygl.
Disse Forhold kan blandt Eskimoerne give Anledning til besynderlige
moralske Betragtninger. Der var en Gang en Mand, der fortalte mig,
at han kun slog sin Kone, naar hun ikke vilde have andre Mænd hos
sig. Hun vilde kun kendes ved ham — og det var hendes eneste Fejl.« ...
»Kun én Slags Kvinder beklager jeg blandt Polareskimoerne, og
det er de ufrugtbare,« siger Knud Rasmussen.
Han giver dernæst en rørende Skildring af, hvorledes det gik en
saadan Kvinde, som blev forskudt, men stadig søgte tilbage til sin
Mand, der tilsidst mishandlede hendes Fod. »Stakkels ufrugtbare! Hun
kom til at ligge flere Uger igennem med frygtelige Smerter i den kvæ-
stede Fod. Men naar den Dag kommer, at hun igen kan rejse sig og
gaa, vil hun atter krybe ind til den Mand, der helst slog hende for-
dærvet.«
Forholdet mellem Forældre og Børn er, siger Astrup,
»det samme myrsneppeagtige som overalt ellers paa Jorden. Børnene
er gennemgaaende meget vakre. At tugte dem er der saa godt som al-
drig Tale om, og er heller ikke nødvendigt, thi af Naturen skikkeligere
Børn skal man vanskelig finde. Rørende søde kan disse Smaarollinger
være, naar de f. Eks. leger sammen, ude i Friluft.«
54