Atlanten - 01.01.1915, Page 631
— 623 —
Den eskimoiske Religion samler sig i det hele taget ikke om
nogen Guddom, der dyrkes, men giver sig Udslag i Troen paa
det onde, i en uklar Formodning om Tilstedeværelsen af visse
mystiske Kræfter, der let stødes og er farlige i deres Vrede.
Derfor siger ogsaa Eskimoerne: »Vi tror ikke paa nogen
Gud saaledes som de hvide Mænd; men vi tror paa vore Aande-
manere, der forstaar sig paa skjulte Ting og har Magt over
Menneskenes Skæbne.«
Naar Døden nærmer sig, gribes Eskimoen ofte af Rædsel
for Mysteriet, den onde Skæbne, som ingen kan undgaa.
»Hvor de første Mennesker er bievne til, kan de ikke sige.
Men de har dog en Formodning om, at det var Vester ovre, paa den
anden Side Havet, og at de saaledes gennem Tiderne har foretaget Van-
dringer mod Øst. De har engang været et stort Folk; nu bliver de
færre og færre. Oprindelig var alle Mennesker Eskimoer, saaledes som
de selv; men saa hændte det, at en Hund indgik Forbindelse med en
Pige, og med deres Afkom fik Verden nye Menneskearter.« (Knud
Rasmussen.)
•
Eskimoernes Fabler og Sagn, af hvilke Knud Rasmussen
gengiver en hel Del, blev nedskrevne under Polarmørket, me-
dens de fortaltes i Husene, naar Eskimoerne »efter store Mad-
gilder paa raat, frosset Kød ud paa Aftnerne skal fordøje, mad-
tunge og trætte.« Da er det Sagnfortællernes Opgave at tale
sine Tilhørere i Søvn. De bedste Fortællere praler af aldrig
nogen Sinde at have fortalt nogen Historie til Ende —- sig^r
Forfatteren.
Det var første Gang, der blev nedskrevet Sagn hos disse
Polareskimoer. Studiet af deres Sprog og Forestillinger vil for
dem, der beskæftiger sig med Eskimoernes Liv og Vandringer,
være af meget stor Betydning.
Polareskimoerne er, som vi har erfaret, et højst interes-
sant Folkefærd, som vel ikke endnu formelt hører ind under
den danske Krone, men reelt, siden danske Mænd har grundet
baade en Missions- og en Handelsstation hos dem. Vort Flag
vajer deroppe til Stadighed, og det vil i alle Tilfælde forhindre,
at andre tager Landet i Besiddelse — navnlig nu efter at de
nordamerikanske Fristater har anerkendt Danmarks Ret til
Grønlands Polarkyster.