Atlanten - 01.01.1915, Page 635
— 636
Der er nu ganske faa Skibe, der vedligeholder Forbindel-
sen med Udlandet, og de, der gaar, forlanger svimlende høje
Fragter. Saaledes steg de i Januar 100 pCt. fra Island til Leith,
50 pCt. fra København til Reykjavik, og 75 pCt. til andre
Steder paa Island. Og nu har de gamle Ruteskibe ophørt at
vedligeholde Forbindelsen med det øvrige Norden, »Islands Falk«
er næsten det eneste Skib, der gaar mellem Island og Danmark
med Passagerer og Rrevpost, ingen Pakkepost kommer, ingen
Aviser ses. Handelsforbindelserne gaar i andre Retninger end
før, især søger man Forbindelse med Amerika og har sendt
Repræsentanter dertil*). Regeringen ejer eller lejer selv nogle
Skibe for at sende dem dertil eller til England, saaledes har
den købt »Sterling« for 600,000 Ivr., »Willemoes« (1200 Tons)
for 1,100,000 Kr. og lejet »Ceres«, »Vesta«, »Escondido« o. fl.
Men denne Handelsflaade lider stadig store Tab. I Slutningen
af Maj blev Skonnerten »A. Friis« skudt i Sænk, i Regyndelsen
af Juli »Escondido«, nogle faa Dage senere »Flora«, »Kodan«
og »Voss« og i Midten af Juli kom paa én og samme Dag
Efterretningen om endnu fire Skibe, der var skudt i Sænk,
»Ceres«, »Vesta« og to Sejlskibe. »Ceres« og. »Vesta« ejedes
af Det forenede Dampskibs-Selskab, men Regeringen havde
lejet dem.
Nogle af disse Skibe skulde bringe Madvarer, men de fleste
Kul fra England, og Kul- og Saltmangelen var da ogsaa efter
disse Efterretninger stærkt truende for Trawlernes Fiskeri i
Sommer, men i disse Dage er der ankommet tre Skibe med
Kul og Salt, saa de allerfleste er ved at gaa paa Sildefiskeri.
Indadtil har disse Forhold haft de Virkninger, at man
stedse mere søger at øge den indenlandske Produktion og mest
muligt benytte Landets egne Gaver. Saaledes er der begyndt
alvorlige Bestræbelser for at prøve og udnytte de Kulminer, man
havde opdaget, især ved Tjornes, hvor Regeringen har paataget
sig at drive Arbejdet. Disse Kul siges at kunne »maale sig med
de bedste Brunkul eller daarlige Stenkul«. Man er ogsaa be-
gyndt at optage meget større Mængder Tørv end tidligere, f. Eks.
har Reykjaviks Byraad ladet udmaale en stor Strækning lidt
udenfor Byen, hvor den lader optage, tørre og tildels ælte en
Del Tørv, som det siden sælger til Borgerne.
*) Islandsk-Amerikaneren A. Eggertsson er ansat som fast Repræsentant i
New York.