Atlanten - 01.01.1915, Page 645
— 646
Gang kostet megen Tid og store Anstrængelser. Man kan af
dette se, at De Forenede Stater ikke vil forhindre Sejladsen til
Island; der er heller ingen Grund til det, men det som staar
hindrende i Vejen er, at det er vanskeligt for De Forenede Sta-
ter at tillade Sejlads under dansk Flag, naar det er forbudt at
sejle til Danmark. Hvis Islænderne havde haft et særskilt
Handelsflag, vilde deres Skibe uden Forhindring have faaet
Tilladelse til at sejle, og man kan ikke opgive med Tal, hvil-
ket Tab Landet har lidt ved at mangle Handelsflag.
Det nytter ikke at indvende, at Island ikke vilde have op-
naaet Anerkendelsen af et særskilt Handelsflag hos Stormag-
terne. Det vilde netop være en Tjeneste imod dem, hvis Is-
land havde et særskilt Handelsflag. Ingen vil længere tro paa
de uholdbare Indvendinger, at Island ikke kan have et særskilt
Handelsflag, naar det ikke har en anerkendt Militærmagt, saa-
ledes som det blev hævdet af nogle i 1908 og endog senere.
Der er siden Krigens Begyndelse netop indtruffet det om-
vendte, idet brittiske Krigsskibe mere end een Gang har
paatalt det hos de islandske Skibe, at de ikke benyt-
tede det islandske Flag som Handelsflag, og forhindret de-
res Sejlads, fordi de sejlede under dansk Flag.
Hele det islandske Folk indser nu Nødvendigheden af denne
Sag, og vil enstemmig stille det Krav til Altinget og Regeringen,
at det islandske Handelsflag ved en Lov bliver vedtaget paa
næste Alting. Det er klart, at Sagen bliver indbragt paa Al-
tinget i Begyndelsen af Samlingen; næppe nogensinde har nogen
Sag, der er blevet indbragt paa Altinget, haft større Udsigt til
Sejr, fordi den støtter sig til et Nødvendighedskrav fra hele Be-
folkningen, og de fleste af Verdens Stormagter fører nu, efter
hvad de selv siger, Krig først og fremmest for at beskytte og
forøge de smaa Nationers Ret og Selvstændighed.
Nu eller aldrig.
Islands Selvstændighedssag.
Ti Altingsmænd har paa Altinget indbragt et Forslag om
at nedsætte et Udvalg paa 7 Medlemmer »for at overveje og
fremsætte Forslag om, hvilke Foranstaltninger der bør gøres
for saa hurtigt som muligt at naa Myndighed over alle vore
Anliggender og faa vor Suverænitet anerkendt«.
Dette Forslag blev indbragt m. H. t. Verdenskrigen. Ved
Fredsunderhandlingerne ventes, at Landenes og Staternes Stil-