Atlanten - 01.01.1915, Page 646

— 647 —
ling vil blive bestemt, og at det i en lang Tid derefter vil blive
meget vanskeligt at faa de engang vedtagne Bestemmelser for-
andret. Derfor er der nu Lejlighed til at faa Selvstændigheds-
sagen bragt i Orden, men ellers vilde det vare længe, hvis
denne Lejlighed ikke bliver benyttet.
(Efter »Timinti«, Reykjavik 14. Juli 1917.)
Ordfører i denne Sag var Altingsmand, Læge Magnus Pje-
tursson. Hans indledende Tale er offentliggjort i Isafold
14. Juli 1917 og lyder saaledes:
Det er ikke nødvendigt at bruge mange Ord om dette For-
slag, thi det er klart affattet.
• Jeg antager at de allerfleste af de ærede Altingsmænd har
givet til Kende, at dette Altings Opgave var at sørge for, at Fol-
ket ikke kom til at mangle noget, og at man overhovedet skulde
holde sig til denne Opgave, og at det næppe var muligt at
tænke paa andet end de nuværende Vanskeligheder. Dette er
naturligvis for største Delen rigtigt. Men dog vil jeg anse det
for upassende for dette Ting, hvis det ikke saa lidt længere
frem i Tiden og havde videre Synskreds.
De foregaaende Aar har vi, forekommer det mig, forsøgt
to Ting nemlig at forsvare vore Landsrettigheder og at
bemægtige os de Anliggender, som Danskerne uden Be-
myndigelse og derfor uden Ret, har behandlet paa vore Vegne.
Denne Kamp har været besværlig, og det, som særlig har be-
virket, at vi ikke har opnaaet et Resultat, er det, at vi ikke hid-
til har kunnet blive enige om, hvad vi skulde kræve, og paa
hvilken Maade vi skulde faa vore Krav opfyldte.
Jeg vil dog antage, at alle eller de allerfleste af alle Par-
tier har haft det samme endelige Maal, nemlig fuldkommen
Myndighed over alle vore Sager og fuldkommen Suve-
rænitet. Ganske vist synes det som om dette Maal i fleres
Øjne har været Utopie eller Drømmebilleder.
Der har ogsaa været nogle, som har antaget dette Maal for at
være blot et Luftkastel, men det er umuligt, at de har været mange.
Nu maa man antage, at Begivenhedernes Udvikling har
kastet os meget nærmere Maalet, som indbyrdes Stridigheder
og Danskernes Mangel paa Forstaaelse har hindret os fra at
naa, thi det kan ikke nægtes, at vi for Øjeblikket har meget
større Selvstændighed, end vi tidligere har haft, eller hvis det
ikke er Selvstændighed, er det dog i det mindste Selvraadighed.