Atlanten - 01.01.1915, Page 674

— 675 —
melse om sine Livsspørgsmaal, uden at være afhængig af den
Mands Vilje, som har anset sig for hans Herre, saaledes forholder
det sig ogsaa med enhver Nation. Selv om der i Begyndelsen
har været fattigt hos en Bonde, der lige har sat Bo, har man
set Eksempler paa, at han paa forskellige Omraader er blevet
sine forrige Husbønders Ligemand.
Hvad der er det hensigtsmæssigste for os, maa vi selv b e-
stemme. Betten til at sørge for vore udenrigske Anliggender
mener vi at have. isafoid den 26. Maj 1917.
Bemærkninger til Bemærkninger.
Jeg skal ikke bruge mange Ord. Kun vil jeg fremhæve, at
jeg anerkender Islændernes B e t til at overtage deres udenrigske
Anliggender. Jeg forunder Islænderne Selvstændighed og Ligestil-
lethed, og min Mening er ikke, at Danskerne skal herske over
Island, men at begge Nationer skal behandle de fælles Anliggen-
der i Fællesskab.
Islandsk Sprog og Kultur er mig kær, og netop derfor vil
jeg hverken fuldstændig Adskillelse eller Personalunion. Jeg
mener, dette baade er farligt for Islænderne, og at de ikke magter
det, og det saa meget mindre, som jeg.mener, at Danskerne næppe
er i Stand til alene at besørge deres udenrigske Anliggender.
Jeg har altid været en Skandinav og har i en eller anden Form
ønsket et Forbund mellem alle de nordiske Lande udadtil.
Islands Stilling er en anden end de smaa Staters, saasom
Andorras eller San Marinos. Men denne Stilling taler netop for
min Mening. Islands Behov, hvad angaar de udenrigske Anlig-
gender, er meget større end San Marinos, der ligger midt i
Italien og kun er en Stat af Navn. Man taler om at sætte Tæring
efter Næring; men der skal mere til for at besørge udenrigske
Anliggender, end nogle Konsuler. Man beklager sig over den
talrige Embedsstand her i dette Land, og den er ogsaa noget for
stor for en saa lille Nation, men paa Grund af Landets Størrelse
maa den ikke være mindre; her er endogsaa en følelig Mangel
paa Embedsmænd, der andre Steder regnes for uundværlige, for
at alt skal gaa godt. Jeg synes derfor, at det er uklogt at frasige
sig den Støtte, som der findes i at have de udenrigske Anliggen-
der fælles. Islænderne kunde da have Handelskonsuler paa en-
kelte Steder, eller fælles Konsuler, der paa disse Steder kunde være
Islændere. En Islænder kunde lige saa godt varetage danske