Atlanten - 01.01.1915, Page 675
676
Interesser i Syden som en eller anden Italiener eller Spanier.
Det kunde endogsaa komme i Betragtning, at nogen af Gesand-
terne eller Udsendingerne blev Islændere, hvis der her skulde
træffes Mænd, der viste sig at være denne Stilling voksen. Paa
den Maade kunde Islænderne varetage deres Interesser og dog
sætte Tæring efter Næring. Og den allerbedste Ordning vilde
være, at alle de nordiske Riger paa denne Maade delte Arbejdet
udadtil mellem sig. Det vilde forøge deres Styrke, og samtidig
spare mange Penge. Holger Wiehe.
Isafold den 2. Juni 1917.
Holger Wiehe og de udenrigske Anliggender.
Docent Holger Wiehe, der er kendt for sin Velvilje overfor
Island og for en fordomsfri Forstaaelse af vor Konflikt med Dan-
skerne i vor Forfatningssag, skriver for nylig i »Isafold« i en
Artikel om vore udenrigske Anliggender anderledes, eller som det
synes, med mindre Forstaaelse end det sædvanlig er Tilfældet
med ham.
Rigtignok kan man mellem Linjerne se, at hans Velvilje
ikke fornægter sig, men i fuldt Maal vil han ikke uddele til os.
At vi fuldstændig overtager vore udenrigske Anliggepder,
mener han, er det »samme som en Opløsning af Forbundet«, og
han tilføjer den Paastand, at »en Personalunion kun kan trives,
saafremt Kongen er enevældig«. Dette har vi længe stadig maattet
høre af danske og islandske Modstandere af Islands Selvstæn-
dighed. Men dette har aldrig været andet end en — jeg havde
nær sagt — betydningsløs Paastand, aldrig støttet af nogensom-
helst gode eller gyldige Grunde, end sige bevist. Islandske Selv-
stændighedsmænd og upartiske Udlændinge, som har god For-
stand paa Sagen, f. Eks. Professor Gjelsvik, har udtalt den mod-
satte Mening, nemlig, at en Forbindelse, som blot bestod i en
Personalunion, godt kunde staa med fuld Ære og utvivlsomt
med forskellige Fordele for begge Riger.
Men Docenten siger, at »i saa Fald var det bedre helt at
opløse Unionen«, og at »Danskerne ikke vil en Union, der er be-
tydningsløs eller endogsaa kunde blive skadelig for den ene eller
for begge Parter«.
Ja, vi Islændere synes, at Danskerne anser Unionen for be-
tydningsløs, medmindre de er en Overnation over os. Ikke blot
har de alene vore udenrigske Anliggender i deres Hænder, og det