Atlanten - 01.01.1915, Page 685

Forfatteren her »klart og smukt fører et Forsvar for Islands nye
Flag og hans Folks Ret til at eje sin nationale Fane fuldt og
helt.«
Hvad den nyttige »Øgelse« angaar, da skal det ikke nægtes,
at Skriftet indeholder adskillige, særlig fra Siegels tyske Flag-
skrift hentede, ikke uinteressante Oplysninger og historiske Anek-
doter vedrørende de forskellige Nationalflags Udvikling. Skade
kun, at flere af de Oplysninger, Forf. selv føjer til for egen Reg-
ning, er enten vildledende eller endog helt urigtige, saa at Skrif-
tet kun tør benyttes med allerstørste Varsomhed. Dertil kommer,
hvad Stilen angaar, at Fremstillingen helt igennem er holdt i et
opstyltet Højskolesprog, der er blevet blot endnu ulideligere i
den danske Gengivelse. »Miklagaard« for Konstantinopel, »lykke-
digert«, »barneung«, »selvherlig«, »folkehellig Dyrbarhed« er i
Flæng valgte Eksempler paa Oversætterens forskruede Kæmpe-
visestil 1).
Naar Oversætteren dernæst giver Skriftet Attest som et klart
og smukt Forsvar for Islands Flag, da vil Meningerne sikkert være
delte derom. Navnlig da, hvad Klarheden angaar. Thi sandt at
sige skal man lede længe efter Magen til uklar og tvetydigt-taaget
Fremstilling.
I Indledningen S. 7 giver Forf. saaledes følgende Forklaring:
»Nu er det saaledes tilrettelagt i vore Dage, at hele den beboede
Klode er delt i godt og vel 60 »Hjemsteder« eller »Skibsreder« (?)
eller Faneriger (!), hvad man nu vil kalde dem. Hver Skibsrede (?)
har sit særlige Handelsflag, som all« Skibe derfor bruger.« Dette
er maaske en smuk Forklaring, men helt tydelig er den ikke —
hvad en »Skibsrede« er, maa jeg desværre tilstaa, at jeg ikke véd.
Sammenligner man denne taagede Forklaring med Fremstillin-
gen S. 41, hvor der tales om »60 Riger paa Jorden« og lidt senere
om »60 suveræne Stater«, maa man faa ud, at Forf. ved de anførte
*) Skønt Oversætteren ifølge Forordet har faaet Hjælp af en kyndig
Islænder, har han dog ikke undgaaet den slemme Fejl, S. 33 Note 2, at lade
den svenske Konge i 1812 gaa ind paa at af s t aa Finland til Rusland mod
til Gengæld at faa Norge. Som bekendt var Finland allerede afstaaet til Rus-
land i 1809. I den islandske Tekst S. 32 hedder det rigtigt, at den svenske
Konge gik ind paa at lade Russerne beholde Finland (lofad Russum a<5 mega
halda Finnlandi). S. 24 henviser Oversætteren til en Fortegnelse i et Tillæg
over 60 suveræne Stater (1ste Tillæg), hvilket Tillæg imidlertid er udeladt i
Oversættelsen, hvis 1ste Tillæg har et helt andet Indhold.