Atlanten - 01.01.1915, Síða 689

— 690
Skade kun, at det netop er Kravet om Islands Suverænitet,
der ligger bag. Skade kun, at det ikke blot er selve Flagsagens
Ophavsmand, Altingsmand Bjarni Jonsson fra Vogur, der paa
Altinget i 1911, da Flagsagen første Gang rejstes, udtalte, at Fla-
get skulde blive til et Sejrsflag, hvorigennem Island tilkæmpede
sig sin fulde Suverænitet, og begrundede dette med de Ord: »Thi
Anerkendelsen af vor Suverænitet er opnaaet, hvis Sagen vinder
frem og Flaget bliver anerkendt« J). Værre endnu er det, at det
Altingsudvalg, der i Aar indstillede til Altinget at kræve et fuld-
stændigt Handelsflag af Kongen, var selve det Udvalg, der af
sidste Alting blev nedsat for, som det hed i Betænkningen om dets
Nedsættelse, at fremkomme med Forslag om, »hvilke Skridt, der
skal gøres, for saa snart som muligt at faa alle vore Sager i vore
egne Hænder og faa anerkendt vor Suverænitet
(f u 11 v e 1 d i)«. Og allerværst er det, at selve Forf. af Skriftet
ikke en Maaned efter Flagbetænkningens Afgivelse, nemlig den
10. August 1914, i en opsigtsvækkende Tale paa Altinget krævede
ikke blot eget islandsk Flag, men ogsaa eget islandsk Udenrigs-
stvre og faktisk fuld Uafhængighed for Island, endog med Ret
for Island til, hvis det var nødvendigt, uden Danmarks Samtykke
at sige løs fra Danmark og Danmarks Konge2).
Smukt kan det maaske ogsaa synes, naar Forf. S. 71 heller
ikke nægter sig at slaa paa de sønderjydske Strænge ved at hen-
vise til det sørgelige i, at de danske Sønderjyder ikke maa hejse
Dannebrog ved deres Boliger, og naar han maner Danskerne til
ikke at handle paa lignende Vis overfor Islænderne som Tyskerne.
Denne Appel til danske Følelser er heller ikke ærligt Spil, idet
han her blander Flaget til Lands sammen med Flaget til Søs (Han-
delsflaget), skønt han ellers selv saa skarpt fremhæver, at Han-
delsflaget har en helt anden international Betydning end Flaget
i Land, der, bortset fra Krigsforhold, nærmest kun er Prydflag,
ikke Statskendemærke. Mig bekendt har aldrig nogen Dansk tænkt
paa at kræve, at danske Slesvigere skulde have Lov til at hejse
det danske Handelsflag paa deres Skibe, saalænge Slesvig stats-
retligt hører til det tyske Rige. Og omvendt er der ingen Dansk,
der har noget imod, at Islænderne hejser hvilket Flag, de vil, paa
deres Huse. Hvad vi kræver, er kun, at de paa deres Skibe udad-
*) Altingstidenden for 1911, B. II, Sp. 1618.
2) G. Bjørnsson, Vanrækt vandamåi, Reykvk. 1915.