Atlanten - 01.01.1915, Síða 716

— 717
Regering i dybeste Hemmelighed forhandler med den islandske
Minister. Den danske Offentlighed behøver slet ikke, ja har vel
ikke engang godt af, at kende den Altingsbeslutnings Ordlyd, der
i sin Konsekvens kan føre til Islands fuldstændige Adskillelse fra
Danmark. Man bør her i Landet have fuld og blind Tillid til, at
det danske Flag hos den nuværende danske Regering er i de bedste
og kyndigste Hænder, selv om Erfaringen, efter hvad der er sket
ved de kgl. Flagresolutioner af 1913 og 1915, ikke just tyder i
denne Retning. Og hvis ikke jeg forlængst havde offentliggjort
Altingets Flagbeslutning i »København«, vilde den danske Offent-
lighed slet ikke have kendt den, før den nu foreligger oversat fra
Islandsk i »Atlanten«s sidste Hefte.
Men »Politiken« fortsætter derefter saaledes: »Det vil erin-
dres, at da der for faa Aar siden etableredes en Ordning, der med-
førte, at Island fik et særligt Territorialflag, var det Forudsæt-
ningen, at denne Nyordning skulde være af varig Natur.« Jeg
skal her indskyde den Remærkning, at naar det her siges, at Ny-
ordningen skulde være af varig Natur, saa maa dette højst
have været en Forudsætning for de danske Ministre, ikke for den
daværende islandske Minister H. Hafstein. Thi ikke saa saare var
han rejst hjem fra Statsraadet den 22. November 1913 med Flag-
resolutionen i Lommen, før han paa Island, da han maatte høre
Rebrejdelse, fordi han ikke straks havde skaffet Island et fuld-
stændigt Handelsflag, lod sit Organ »Logrjetta« den 17. December
1913 aabenbare, at naturligvis var det ogsaa hans Maal »senere
at faa et fuldstændigt Handelsflag«, og, hed det videre, »saa er
det opnaaede et godt Skridt i den Retning.« Ja, i Sand-
hed, det var et saa godt Skridt i den Retning, at det desværre vil
blive meget vanskeligt for den danske Konsejlspræsident i Læng-
den at undgaa at tage det næste -— og sidste — Skridt med. Det
var det første Skridt, der blev gjort i 1913, og det er som bekendt
det første Skridt, der koster. Men altsaa for Hr. Hafstein var
Nyordningens Varighed enten ingen Forudsætning, eller han satte
sig straks ud over Forudsætningen, saasnart han havde faaet
Flagresolutionen i Orden. Og nu, kun to Aar efter at Island har
faaet det ny Flag, har vi Kravet om det næste — og sidste Skridt
mod det fuldstændige Handelsflag.
Jeg fortsætter: »der vil dog sikkert være Villighed til at tage
det hele islandske Spørgsmaal op til samlet Overvejelse og For-
handling.« Dette vigtige Punkt skal jeg straks komme tilbage til.
Endelig slutter »Politiken«s Meddelelse saaledes: »Hvilken
Afgørelse, der blev truffet i Statsraadet i Torsdags, derom vil der
ikke udgaa officiel Meddelelse, førend den islandske Minister er
ankommet til Reykjavik. Meddelelser, der i Mellemtiden maatte
fremkomme, beror paa Indiskretioner, og man gør rettest i ikke
at tillægge dem nogen Værdi.«
Nu indrømmer jeg, at man sikkert ogsaa gør rettest i ikke
at tillægge »Politiken«s Meddelelse for megen Værdi — dertil er
61