Atlanten - 01.01.1915, Page 721

__ 722 ___
mærksom derpaa, ja indskærper udtrykkelig, at Islænderne i deres
Kamp for Flaget »sidst af alt « maa forsømme at tage sig Nord-
mændenes Erfaring til Indtægt. Det har de heller ikke forsømt.
Ja, hvor nøje de har efterlignet det norske Forbillede, derpaa skal
jeg anføre et ret pudsigt Eksempel. Man vil maaske mindes, at
det samme første norske Storting, der straks gav sig i Færd med
at afskaffe Adelen, i 1815 anholdt Kongen om Oprettelsen af en
egen norsk Ridderorden, fordi man fandt det saarende for norsk
Følelse at se norske Fortjenester belønnede med svenske Ordener.
Paa samme Maade ser vi ogsaa paa Altinget i 1911 en af de mest
radikale Islændere, nemlig selve Bannerføreren i Flagsagen,
Bjarni Jonsson fra Vogur, rejse et ganske lignende Krav om Op-
rettelse af en særlig islandsk Ridderorden, en Falkeorden. Og
ærligt talt vilde det vel ogsaa være rimeligere, om islandske Poli-
tikere, der arbejder paa at stryge Dannebrog, blev gjort til island-
ske Riddere i Stedet for til - Dannebroges Riddere.
Som bekendt tvang Nordmændene tilsidst — faa Aar, før hele
L nionen brast — det rene norske Flag igennem ved at tvinge et
norsk Lovforslag derom igennem trods Kongens Veto. At Islæn-
derne eller i hvert Fald den islandske Opposition — og den viser
allerede Tænder mod Minister Mognusson i »Isafold« og andre
Blade, og værre bliver det vel, naar han kommer hjem uden Fla-
get — muligt nok er til Sinds at gaa den Vej, det vil d’Hrr. se ved
at læse de sidste Sider i »Atlanten«s sidste Hæfte. Her staar det
S. 698 omtalt, hvorledes der oprindeligt blev forelagt et Lov-
forslag om Flaget paa Altinget, og at det kun blev standset
i sin Gang, fordi man først vilde prøve, om man ikke kunde
komme nemmere til det ved at lade Ministeren udvirke en islandsk
kgl. Resolution derom. Det var jo gaaet over al Forventning nemt
sidste Gang i 1913, da Hafstein var Minister, og han har vel ogsaa
været den, der har raadet til at prøve samme Vej igen. Jon Mag-
nusson er imidlertid ikke Hannes Hafstein, og for det Tilfældes
Skyld, at det ikke gik for ham, tilføjedes en Efterskrift til Altin-
gets Beslutning, som Ordføreren Bjarni Jonsson forklarede i
skruede Ord, hvis simple Mening imidlertid er den, at hvis Kon-
gen afslaar at give Flaget ved kgl. islandsk Resolution, kan Al-
tinget, der har bemyndiget Ministeren til at gaa denne Vej, altid
igen tage Sagen i sin egen Haand og tvinge Flaget igennem ved
særlig islandsk Lov. Og hvis Kongen saa paany siger Nej dertil,
og det islandske Ministerium gaar af — ja, saa er der jo Erfarin-
gerne fra Norge, som Islænderne efter G. Bjornsons Ord »aller
sidst« maa forsømme at tage sig til Indtægt!
Som d’Hrr. vil se, er der altsaa ikke Grund til altfor stor
Tryghed og Gladsyn, fordi den nuværende danske Regering vir-
kelig synes at have vist Fasthed i første Omgang — jeg
vil inderligt haabe, at denne Fasthed ogsaa vil vare ved i anden
Omgang. Men helt let vil det ikke blive for Danmark at redde