Atlanten - 01.01.1915, Síða 722

— 723 —
1' laget, efter hvad alt er passeret, og det, hvad enten vi oplever
en ny Islandskommission — utvivlsomt den sidste — eller Island
vil have alene med Kongen at gøre, ikke med Danmark. Men er
Udsigterne kun ringe — og jeg ønsker at sige Dem Sandheden —
saa har det ogsaa for et Land meget at sige, hvorledes en
Kamp føres til Ende. Det drejer sig i denne Sag i højeste
Grad om Danmarks Prestige, ja jeg tør vel endog bruge det dan-
ske, men sjeldent brugte Ord Danmarks Ære. Flaget er det sid-
ste, et Folk stryger, og naar det først er strøget, kan der ikke
mere kæmpes. Det véd Islænderne saare vel, og derfor er det
ogsaa nu under det ny islandske Flag, at de fylker sig for under
det at bringe deres Sag frem til Sejr.
Men er Flaget for dem en stor Ting, skønt deres Flag knapt
er to Aar gammelt, saa er vort gamle Flag vel ogsaa kært for os,
og jeg haaber derfor ogsaa, at det danske Folk ikke vil stryge
Flaget, før ethvert Haab om en virkelig Rigsforbindelse mellem
Danmark og Island endelig er bristet.
Men, vil De spørge, hvad Vej er der da frem? Ja, for mig
staar det saaledes, at den eneste Mulighed for endnu at redde
Rigsenheden og redde Flaget — og begge Dele hører sammen, thi
de, der ikke engang vil vide af det blotte ydre Symbol for Rigs-
enheden, Flaget, de vil naturligvis endnu mindre vide af nogen
Rigsenhed i Realiteten — den eneste Mulighed derfor er nu i den
ellevte Time at forsøge gennemført det Guvernør- eller Jarlestyre,
som man burde have indført allerede i 1871, som man skulde
have indført i hvert Fald i 1903 i Stedet for at sætte en islandsk
Minister alene i Spidsen for Styrelsen paa Island, og som man
desværre forsømte at søge indført i 1908, da den dansk-islandske
Kommission var nedsat. Jeg har andetsteds allerede i 1909, nemlig
i Gads danske Magasin for 1909—10 S. 235 fg., nærmere udviklet
denne Tanke. Der vilde ved at indføre et saadant islandsk Jarle-
styre for Danmark blive opnaaet, at der blev sat en øverste dansk
Rigsrepræsentant som Kongens Stedfortræder i Spidsen for Lan-
dets Styrelse, mens der nu ikke er en eneste dansk Statsrepræ-
sentant paa Øen, og Rigsenheden vilde ikke rokkes derved; thi
Flaget, Statsraadet, Højesteret, Statsborgerretten vilde ikke berøres
deraf. Og for Island vilde der ogsaa opnaas utvivlsomme Goder
derved. Kongemagten vilde blive flyttet op i Landet selv og Is-
land vilde derved faa en Regulator i Landet selv, da den danske
Jarl, der udnævnte de islandske Ministre, selv skulde staa udenfor
Partikampen. Vi skulde sende en højtstaaende dansk Mand derop,
ja jeg kan godt sige det lige ud, vi skulde i hvert Fald i første
Omgang sende en dansk Prins derop som Jarl over Island —
ham vilde Islænderne dog vel ikke kunne vrage. De islandske
Ministre behøvede saa heller ikke at søge den lange Vej ned til
Danmark for at blive udnævnte, og Islands særlige Sager be-
høvede ikke længer at forelægges i det danske Statsraad. Ja, da
Forskellen mellem særligt og fælles egentlig faldt bort, vilde selv