Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Blaðsíða 19

9
B1 har 13 afsnit, i det følgende betegnede (1), (2) o.s.v., men disse
tal findes ikke i håndskriftet: (1) Ved Gud faders bæger, (2) Ind-
ledningstale til bryllupsfesten (jfr. A II), (3) Ved Kristi bæger (jfr.
A III), (4) Ved kong Olafs bæger (jfr. A IV), (5) Ved Marias bæger
(jfr. A V), (6) Ved ægtefolkenes bæger i sengen, (7) Præstens vel-
signelse, (8) »Nota« (anvisning på, hvad der skal gøres mandag
morgen, idet det foregående har tilhørt lørdagens og søndagens pro-
gram), (9) Ved Gud faders bæger om mandagen, (10) Ved Kristi
bæger om mandagen, (11) Ved sankt Martins bæger (jfr. A I),
(12) Afsluttende tale til gæsterne (jfr. A VIII), (13) Lykønskning
til de nygifte. B2 har 11 afsnit, idet (4), (8) og (10) mangler, men
efter (9) indsættes en tale ved kongens bæger om mandagen, som
har nogen lighed med (4).
Afsnittene (1), (2), (6), (7) og (13) er i alt væsentligt enslydende i
B1 og B2. Talerne (3) og (12) begynder og slutter ens i begge, medens
den midterste del er noget afvigende; (3) er i B2 kortere end i B1.
Talerne (5), (9) og (11) er væsentlig forskellige i de to håndskrifter;
hertil kommer også (4) sammenlignet med den tale som i B2 følger
efter (9). Man får snarest det indtryk at den oprindelige tekst er
bedre bevaret i B2, men udvidet og omarbejdet i B1.
Den sidste tale i B2 slutter bl. 27v. Umiddelbart derefter fort-
sættes der med en række vers der skal fremsiges ved drikningen
af de forskellige bægre. En samling vers af samme art har stået i
B1, men kun en lille del heraf er bevaret (se ovenf. s. 6-7). Disse
vers hører med til det overleverede kildestof om islandske bryllups-
fester i ældre tid og bør derfor trykkes, skønt deres poetiske værdi
er ringe. Da en sådan udgave imidlertid må bygge på større mate-
riale end B2 alene, udsættes udgivelsen til en senere lejlighed.
Forholdet mellem A og B er berørt i Bibi. Arnam. XX 154. Der
kan ikke være tale om skriftlig sammenhæng, men man møder i
begge versioner den samme retoriske stil med rytmiske grupperin-
ger, parallellismer og allitterationer; også fraseologien er nærbeslæg-
tet, idet faste vendinger som bruges i A gang på gang genfindes i B.
Reformationen og kongemagtens øgede indflydelse har medført en
omarbejdelse af visse dele, som i A findes i en ældre form. Man blev
ved med at drikke jomfru Marias bæger, men nu advares der mod
at ære hende som en gud. Talen for St. Olaf går over til en hyldest