Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Blaðsíða 135

111
Bwsn og heldur ba/snir kalla siåmenn J>a fremri storu sundugga
å hakalli.
Bæti Jiad er gamalt ord, enn latinann er ecki sidur tilgåta min,
enn s6nn rok. Farbart! jåtun for einskipa i Eddu, og Håkonar
I. menn i Iomsvykinga Sbgu qvådu Håvard Håggvanda jjegar Jieir
hofdu drepid hann, hafa verid ecki medalfarba/ta, id est mesta
farb:
Beingill glogt man eg ad eg hefi lesid jaettad i sågum, enn ej
man eg nu hvar J>ad er.
Beli had er alkendur talshåttur hellst um bårn og låmb »had
sveltur ej i dag, |m had hefur feingid nog i belann«.
Belji seigest helst um nart, Ijka um storar hrinur hræddra manna,
had seigiz lika um fioll i storvidri, ja ogso um nockurt hvala kin.
at heir belii.
Bendill had er tokvenna talshåttur, »aldrei hef eg ått verre ull
enn å Jiessu vore, J>vi hun er ecke utann bendlar og fætlingar«.
Berdngur »ecki vil eg tialda å so håum hol hvi eg krokna i kulda
å berangrinu«. »eckert samtal færdu hier af mier, pm eg ætla mier
ej ad standa hier yfir hier å berangrinu«.
Berdi Kalla menn almenelega hvårn hlut sem er grofur og
ohægelega Jmngur. »Stafurinn hinn er so Jmngur ad eg ræd egi
vid soddann berdi«. bad brukast ogso um fleiri hluti, sosem »kist-
ann hin- hatturinn etc: er had berdi ad eg giet ej feingist vid
had«, annars er ordid hacl sama og byrdi.
Berlingur er eins og latinann seigir, »]do pm afrådir mier ad
lenda i Melracka ej, vegna brimsins, ha giori eg ha(l samt, {m
eg veit had verdur ecki nema litill berlingur hegar vid komum
hångad«. »Vel gieck mier fielagie ferdinn um dagienn, ieg fieck
Bati; B. H. skriver jættenavnet Farbæti (ikke Får-), og oversætter ‘pro-
pulsor navis’. Henvisningen til Edda skyldes muligvis sammenblanding
med Hymir (Gylfaginning kap. 48); citat fra Jomsvikinga saga, se Flat.
I 19621. — ‘I.’, læs: jarls.
Beingill, ikke i Fr, Cl. Ml,2, L har dels Beingill ‘scaurus, retortus’ (vistnok
efter Gu3m. Andréssons leksikon, 1683), dels Bengill ‘vams’.
Berdi; (kistann) ‘hin’, skr. ‘pin’-
Berlingur, oversat ‘modica fluctuatio maris’. -— Melrakkaey er ‘yzta ey å
Breiåafiråi’ (borv. Thoroddsen, Fer3ab6k III 30).