Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Blaðsíða 154

130
Hefring er poetic: og Jridir stormvidri af ordinu hef, hof og per
metonymeam effecti kallast sioar bilgia Hefring, nafnid ejarinar
i Noregi sem hiet Hefring mun vera komid af henar klettum sem
hefiast upp ur sionum.
Heigull kallast gras Jtad sem vex innani Islendskum torfhusum
å vetrardag og hangir nidur ur gluggum enn er almenelegt gramen
å sumrum. Heigull kallast og dordingull sem hangir nidur ur
triam i ojirifalegu husi, lika kalia menn heigul latann man og
seinlegann og menn kalla og, ad så heiglist upp sem vesælliga
uppelst til einskis manndoms.
Heikia bad er kunugt um alt land menn seigia. »hann heiktist
å ]Dvi«. J)ad er ad skilia hann vard hokinn og drap nidur håfdi,
»eg for ecki leingra med mål mitt Jiegar eg så hann heiktiz a ollum
motmælum, og leitadi fridar«.
Heinklædi eins og hein er miukasta brine hafa fornaldar menn
kallad heinklædi J)ann miukasta klædnad, sem lå næst vid likame,
enn ecki man eg grein ur sogum til J>ess.
Heliarlidur er anatomiskt ord, kallast almennelega bana kringla
sem liggur rett fyrir hoggi begar mann edur skiepnu skal afhofda.
Enn å uppsodnu kidti kallast ba(l nu bier sviralidur.
Hem »So er bessi kapa vijd, ad eg giet ecki borid å mier soddann
ovæmis hem«.
Herpå er vidlika meiningar og harpa, »mier bokti hann herpå
nogu mikid ad mier um daginn«.
Hersing er almenelega tekid fyrir flock manna; enn af hirdskrå
gåmlu kunna menn råda at hersir atti ad koma med 100 manna
til hialpar kongi og hiet ba filgd hans hersing, baraf kiemur bad
so i gomlu mali »bå er hersing ef 100 eru«.
Hefring, jfr. LP. Det norske ønavn Hefring (jfr. NG X 400, XI 249) synes
ikke at forekomme i sagaer, men Hefringr (Hovringen, et næs ved Trond-
heim) nævnes bl. a. i Heimskringla. -— ‘metonymeam’, sål. her, jfr. Sogn.
Heigull; ‘dordingull’, sål. her, men under Luckudrambur ‘dorg-’ (ligesom
M1,2,L). — ‘vesælliga’, herefter overflødigt ‘er’. — vb. heiglast ikke i
M1,2,L.
Heinklædi, ordet ‘linklæåi’ forvansket i en sagaafskrift ?
Hersing findes ikke i Fr, Cl eller Hertzbergs glossar til NGL og kan da ikke
forekomme i Hiråskrå. — ‘bad so’ rettet fra ‘ogso’. — ‘på er hersing ef
100 eru’ går vel tilbage til SnE I 534; herr er hund rad.