Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Blaðsíða 43

33
knyr Jeg er og lycka efna lytilfl henni] ad giegna so strax sem eg
Med Jiyrti Enn na[i] huorgi ad komast Mier godra Manna ad
le[ita] Jrai eg er nu vid Rodur }:>ad er skillda [en] einginn vel giord
[)0 eg findist gudRunu m. (?) [egg]ertz dotter jrøcknann legur J
])ui eg kinni firer [ti]edar godgiorder og E. (læs: elsku) semi Mier
audsinda hier vmm treysti eg ydur ad [)ier Munud eitt huad gott
Rad leggia« (alt som står i klamme er konjektur). Brevets adressat
har formentlig været Borsteinn Borbarson. Hans svigerinde Gubrun
Eggertsdottir blev enke 1679 og var desuden blind, og det er sand-
synligt at svogeren har hjulpet hende i hendes økonomiske anlig-
gender.
2. De 12 blade, bl. 4-15 (»Sibsemdareglur« trykt nedenf. s. 36-49),
som udgør et ark, er med en anden hånd end de ovenfor nævnte,
men formatet er det samme, så det synes rimeligt at antage at
der er en sammenhæng; også disse blade skulde da stamme fra
Skarb i Borsteinn Barbarsons tid.
Indholdet er detaljerede forskrifter for en bryllupsfests forløb.
Der begyndes med lørdagen, hvis skikke skildres i fem afsnit. Der-
efter gives der en oversigt over søndagens program, om hvilket det
bebudes at det vil blive behandlet i elleve afsnit som opregnes
(nedenf. s. 43). I den følgende fremstilling genfindes de fire første
med nogenlunde de samme overskrifter, men derefter er der af-
vigelser. Oversigten har 5. Minna tilreibing, 6. Tildrykkjur, 7. Brub-
kaupssetning, 8. Kæmeistara embættis regiur, 9. Brubguma og
brubarsveina regiur, 10. Stofubrubgangur, 11. Sængurhussibir, me-
dens der i fremstillingen står: (5) Um drykkjur, (6) Um brubgang
i stofuna, (7) Um minna tilreibing; af dette sidste afsnit er imidler-
tid kun de første linjer bevarede, medens resten af forskrifterne for
søndagen og alt hvad der har stået om de to følgende dage er tabt.
Forfatterens mål har først og fremmest været at kodificere de
almindelige bryllupsregler, men enkelte gange udtrykker han sin
personlige opfattelse, særlig når han direkte eller indirekte polemi-
serer mod fremmede skikke: (4) 27-31, (6) 10-13, (9) 60-62. Om en
enkelt ceremoni oplyses at den er taget fra en dansk kilde: (9) 62-7,
se anmærkning til stedet. Retorik hører ikke hjemme i forfatterens
saglige fremstilling, men én gang slår han dog over i bryllupstalernes
rimede stil: (13) 8.
3