Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Blaðsíða 134

110
etur af sier, nærskildt pvi sem chirurgi kalla Cancer fistulosus.
og færir oft med sier brennandi verkie.
Athofn G sagdi »einginn frægd er yckur i pvi at giora mig ad
athafnar manni«, pad er vidlika notio, pegar um spie skap er ad
tala, einsog i vopna bur di ad vinna å manni.
Atyrdi pad er bædi gamall og nyr talsbåttur. »Ecki mun eg pola
leingur atyrdi pin«. »beir einir eru hentugir fielagar sem vel gieta
polad atyrdi pin«.
A/kabord er la/st umfar borda, sett ofanå keipa, so skipid meigi
betur hlada. Annars kalla menn a/kabord. skutil pann edur vidbot
sem sett er vid pad stora stofubord, ef pad er beldur litid so fleiri
giestir geti matast um sinn vid pad.
Bakferla er ad nidra annara manna verkum, å bak peim sem
unnid hafa. »beir bakferludu oli hans verk og pokti ecki tilkoma«.
Bal pad kemur vida i sogum fyrir »peir drou sverd ur bali«. »bå
er best sied fyrir sverdi pinu ef pad liggur kirt i bali«.
Bålaz kiemur af bål, strues, »so baladiz siorinn ad rokid tok
uppi midiar hljdar, pad var bålvidri«.
Bann pvi ordi hefi eg gleimt.
Barbyr »beir voru komnir i soddann barbyr, ad hvorkie voru
efni nie råd ad vidhaldaz lengur«. est plebejum, at usitatissimum.
Barmodur menn seigia pad um pann sem jafnann qvartar um
olån sitt. »pad heyrist alldrej af honum annad enn barmodur«.
Menn kalla ogso barmodar veitslu par sem husbondi er fullindur
og ovidfeldinn, pad kallast ogso Armodar veits<l)a.
Bassi hefur verid kallad jarn pad i ladis eda tiguls formi sem
stod af tur af axarbladinu. bassinn å gåmlum so kolludum atgeir
sem eg å hier, mun hafa verid utsorvinn til pridis, og lika til ad
krækia ad sier, pvi hann er i lads formi sem hallaz uppad hendi
manns.
A/kabord; ‘geti’ el. ‘geta’ (der er rettet i ordet).
Bal findes i F. Jonsson Ordbog til Rimur og i Cl (“in poems of the 15th
century”).
Bann; det omspurgte ord har været Bann, i., i M2 oversat ‘Terra vel Via,
dan: bane’, står i L efter Bannvænn.
Barmodur; Ml,2, L -modr. — ‘Armodar veitsla’ sigter antagelig til trakte-
mentet hos Armoår skegg, Egils saga kap. 71.