Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Blaðsíða 129

105
AblJcopa er svim og vingi, J)ad sem ovanir smidir finna af sterk-
um steinkolareik i smidiu.
Afbod J>ad er veniulegust måliska hier å landi ad kalia afboda-
vedur, J>o menn seigie lika ofbodsvedur, og å Vestfiårdum seigia
menn, »hann er afbodsgodur rædari« fyrir Jiann sem tok øllum
monum fram, enn vist er ordid sama og ofbod.
Åbud i nockrum gémlum sågum kiemur J>ad framm ad menn
sogdu. »giesturinn Jjokti monnum åbudarlegur«, og alment mål er
ad seigia, »hvorgie vil eg fara i dag, mier Jukir vedrid åbudarlegt«.
enn åbud kunna menn vel ad seigia sama og grunur.
Af burdur »so var eg bætt haldinn i storvidrinu ad eg så eingan
afburd, nema hleipa uppi urdena«, og »]»ad var lucka fyrir mig,
ad eg nåde jpeim afburde ad hleipa uppi sandinn«.
Afdrep »so mikid fieck eg illvidre ad eg fann hvårgie afdrep
nema fara ofanni la/tina ]»ar sem eg fieck skiål å oræfunum«.
Afgejpa tekst adverbialiter, »so leingi viltist eg ad jeg var kominn
afgeipa sem eingin munde trua«.
Afhending etc. Eg trui gåmlu aljoecktu skålde inni Ra/dseyum
sem qvad so, til annara skalda »hvad sem helst ad halda Jaeir
med hyggiu snialla ]»a mun eg afhendt jbetta kalia«.
Afhop }>ad er almennur talshattur ad kalia afhop ellegar einasta
hop, lænur f>ær sem hggia utur storvotnum, sem haldaz vid af sam-
fliotande lækium, J>araf er nornen proprium Vesturhop i Hunavatns
syslu, og vidar slik ørnefni.
Afhrof fyrrum var sagt Jiegar menn foru med stor flocka, og
Der henvises i noterne til Cl(easby), Flat(eyjarbok), Fr(itzner), H(eims)-
kr(ingla), L (Bjom Halldorssons Lexicon 1814), L(exicon) P(oeticum), Ml
(Rask 4), M2 (AM 422 fol), N(orges) G(amle) L(ove), N(orske) G(aardnavne),
0(rdbog over det) D(anske) S(prog), Skj(alde)d(igtning), Sn(orra E(dda),
Sturl(unga saga, Kålunds udgave).
Ablkopa; M2, L -kåpa.
Åbud; — dbudarlegr ikke i Fr, Cl.
Afgejpa; Ml,2, L -geypa.
Afhending; ‘skålde’, d. v. s. Jon Gu3mundsson i Rau3seyjum (17. årh.);
verset er ikke fundet i de rimur af ham som er i København (jfr. en for-
tegnelse i Rimnatal, Finnur Sigmundsson t6k saman, Rvik 1966, II 81). —
‘hyggiu snialla’, skr. i ét ord.
Afhrof, jfr. Fr, Cl afhrod, afråå, afrod.