Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Blaðsíða 304

Småstykker.
1.
Den danske Lykkebog få Island.
(Tillæg til Opuscula I 213 ff.).
1. Ordet lukkusprang i betydningen ‘held’ er fundet i et hånd-
skrift fra 17. årh., Papp. fol. nr. 1 (Stockholm), bl. 177r, hvor det
hedder om Alexander den Store at han slog lejr, “teliande framm
Jjad mikla lucku sprang sem hann adur haft hafde bæde til landz
og Vatz”. Teksten i Papp. fol. nr. 1 er på dette sted oversat efter
den danske Alexanderkrønike, “Alexander Magnus, Det er, en Nye
Krønicke Om Kong Alexander den Store . . . Beskreffuen Aff Joh.
Syl. Hattersleb.”, Kbh. 1630, men de ovenfor anførte ord, som
afslutter kap. 18, har intet tilsvarende i krøniken s. 103; de er
tilføjede af den islandske skriver, som vistnok er identisk med
oversætteren, antagelig for at fylde siden bedre ud; næste kapitel
begynder øverst på følgende side.
2. Sidste halvdel af A-tekstens vers 25, B-tekstens vers 31 findes
i en form som stemmer overens med A2 og B i R.715 i Uppsala
Universitetsbibliotek, skrevet i nedre margin af bl. 50r af Jon
Rugman: “tan laus eingin tiggia kan / til J)e6 verdur ad hallda
mann”. Linjerne er også optaget i Rugmans samling af islandske
ordsprog i håndskrifterne R:716 og R:755, se G. Kallstenius, Jonas
Rugmans samling af islåndska talesatt, 1927, s. 34 (nr. 332), jfr.
s. 90, og sammes Eftei’skord till Jonas Rugmans samling av is-
landska talesatt, 1928, s. 6, jfr. s. 22. Rugman forlod Island 1658
og havde næppe større forbindelse med sine landsmænd efter 1665,
da han opholdt sig nogle måneder i København; han døde 1679.
Når han citerer oversættelsen af lykkebogen, kan den næppe være
meget yngre end fra midten af det 17. årh.
3. Tekst B, Opuscula I 238 ff, er trykt efter to håndskrifter som
betegnes B1 og B2, begge skrevet i året 1800 eller kort derefter.
Universitetslektor Jon Samsonarson har gjort mig opmærksom på