Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Blaðsíða 170

146
ad giåra hiå mier enn nostra sig allann daginn«, er vidlika og
menn seigia i Donsku at punte sig.
Nyvelling er bæde a/dskilid og alment ord, kiemur af vellu, og
meinast um kiot |>ad sem nytt er sodid, og J)ad sem rennur af J)vi
kalla menn nyvellingaflot.
Oburdugur So kalla menn ftann mann sem annadhvort er krok-
hriggiadur ellegar og lotinn i halsi ellegar ]pann sem okallmannlega
ber sig, eins og menn kalla Jaaråmoti }aann mann sem ber sig vel,
er uppriettur og ofeiminn: burdugann.
Oda est prosaicum sed obsoletum.
Oddamadur vor gamla logbok leyfir mier ad taka eirn mann til
giårdar og minum motparti ad taka annann i jarætu millum ockar.
enn ef J>eir verda eckj samdoma J>a leifir sama logbok fieim med
ockar samjpicke bridia mann til og b^ verdur malid ut kliad å
adrahvoria sidu. og heitir sa oddamadur.
Ofdan bad ord hefur hvorki honorem etymatis nie antiqvitatis
enn er b° i almenu bruke og seigist ad manninum sie ofdan, bad
sem bann byriar og er ecki vaxin til. bad mun vera skildt ordinu
danumanni og beirra b^sku than og thun.
Offursti bad ord er af lågum stigum i Islandi enn mukar skomu
fyrir reformationina gåfu }m borgarrett hia oss vid keysara og
kånga sidur i sinum skroksogum.
(Jfiot kalla menn almennelega siis bad sem hann ratar i og tekst
heldur i moralskri en physiskre meiningu. bormodur Torvas: skrifar
um ætt sina ad margir af beim hafi fallid i stædstu blodskammir
Nyvelling; M1,2,L Ny-. — ‘af bvi’ skr. to gange. — ‘nyvellinga-’; M1,2,L
‘Nyvellingar-’.
Oburdugur, Oda, med 0 M2,L.
Oddamadur; ‘vor gamla logbok’ jfr. Grågås, Staåarholsbok, s. 279.
Offursti; ordet forekommer næppe i tiden før reformationen.
Ofiot. Den citerede udtalelse af bormédur Torfason (Torfæus) kendes ikke
og kan næppe være autentisk. Forudsætningen for den synes at være at
Torfæus’ oldefader Magnus regnedes for at have været søn af PorvarOur
Porolfsson og Vilborg Gisladottir, datter af biskop Gisli Jonsson (jfr.
teksten i Syslumannaæfir IV 240-41, 707). Vilborg var periodevis sinds-
syg (Biskupasogur J6ns Haldorssonar I 156), hvilket man har forklaret
ved at hendes moder, Kristin Eyjolfsdottir, havde været part i en blod-
skamssag (samme værk I 116-17, Safn til sogu Islands I 133-4, Påll E.