Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Blaðsíða 121

99
sine afskrifter har en ejendommelig, pseudoarkaiserende retskriv-
ning; det gælder især i NkS 1220 fol, AM 113 c fol og bl. 367r-370v i
Add. 4859, tre texter som er skrevet med frakturhånd, men også
sporadisk i andre af hans texter, f.ex. i NkS 2405 fol; karakteristisk
er især en gennemført brug af p for d og d, af e og o i tryksvag stil-
ling i stedet for i og u, ee for e (f. ex. geefa for gefa), N for nn og
w for ti; hertil kommer brug af ai for æ, altså en fonetisk skrivemåde.
Som prøve skal anføres en passage fra Njåls saga (NkS 1220 fol),
bl. 29v, 1. 21-bl. 30r, 1. 2: »Vmm morginin er menn kvamo wt i
Kirkiobai, saao J>eir ]par vorden skajta mikisr, var [>ai maj)r sen]>r
til Jnjngs, at seigia Jætta Otkatle ex hann var]) vel vit skaj)an, ok
kvat ]iat monjæ valljnt hafa, at el1 jih wset var safast vit wtebwrit,
ok aitlu])o slijkt J»aa aller, at )>at monfie til bera. Nu rij]?a menn
heim af Jiijnge, ok gysto marger at HlijJmrenJia, er J>aa leij> satto,
ok jsaigo ].>ar gojpan beina, J)vi Gunnarr baj) ])åi alla vel komna.
Hallger])r bar mat æ, bor]), ok kvamo isår ostar ok smea/r, Gunnarr
visze slijks matar ecke ]iar von, ok spurte Hallger])e hvatax slijkt
see kvamit, ]>aj)ax sem ]m msatt vel eta sagjie hun, enj>a er J>at
ecke karla at axrast om matreij>r kvexa, Gunnarr reij)ist Jjesso meek,
ok mælti illa er ])ai sagjie hann, ef ek skal Jitofsnadr (!) heita, ok
listr hana kixhest, hon kvatst ])exan kixhest muna skylljx), ok
lama ef hon maite«.
3. Skriveren af håndskriftet Steph 9.
I Magnus Stephensens samling i Det arnamagnæanske Institut
findes som nr. 9 et 215 blade stort håndskrift i kvartformat inde-
holdende Grågås, Jårnsi&a og afsnit af den ældre Eidsivatings-
kristenret (se Kålunds katalog, II, p. 567 og Norges gamle love, IV,
p. 615). Det er helt igennem skrevet med samme hånd, en hånd
der af Magnus Stephensen (på siden med prolog til Grågås og på
bl. 179r) bestemmes som Påll Vidalins, hvilket — som allerede be-
mærket af Kålund — ikke er rigtigt.
Skriveren viser sig at være Årni Magnusson i Bolungarvik. Hån-
den er nemlig identisk med den, som har skrevet AM 373, 4°, der
indeholder Hungrvaka (se Jon Helgason, Byskupa sågur, I, p.46ff.)
og AM 418,4°, der indeholder annaler, genealogier, kongerækker,
o