Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Blaðsíða 156

132
Heita er gamalt qvenmanns nafn i Eddu, af pvi hun vermir
mann sinn i ruminu.
Hnifa »Egill Sk: hnifdi hvort horn i botn eptir annad«, bad er
hann tæmdi pad so ad eeki var eptir i hnifhnum pegar af var
druckid, pad kallaz sumstadar stikill.
Holbeckia pad ord kiemur fyrir i St: Sogu og vidar »ecki mun
eg holbeckia måli pinu«, syniz vera komid af pvi at veita læk i
annann farveg so lækurinn gangi ei leingur åframm.
Holhnuska er alkunugt ord medal bænda, um hest eda anann
pening sem ecki prifst å fodri, mun vera dreigid af pvi ad invortis
hnuskar edur meinlæti hafa vaxid i slikri skiepnu.
Hol(s)munir seigiz eiginlega um mismun peirra manna sem badir
vilia halda af sér, pa seigi eg vid minn motpart »pu hefur hols muni
i frammi vid mig enn ej anad«.
Hornungur ecki man eg hvar pad er i sogu gamallre. »pola
mun eg eirn hornung a moti pier«, annars tekz hornungur i allre
anare merkingu fyrir lambarn i horne gietid.
Hodd mere poeticum.
Hraflandi »virdid pier mier til goda petta skrif pvi eg giordi
pad ad hraflanda«. »pad var ej von hann giætti syn i hraflanda«.
Hragl so kalla menn alment pegar skruggur og eldingar koma
med storhridum. »ecki fer eg af stad fyrrenn pessu hragli liettir,
pvi eg reindi nog i hraglandanum i giær«.
Hrappur gamalt n: pr: qvasi ohreppandi i motstodu edur mot-
mælum.
Hreisa af hrisi, vide hreisar. kona su sem strykur frå heimili
Heita findes ikke som betegnelse for kvinde i M1,2,L, og heller ikke i LP.
Det omspurgte ord har, som den alfabetiske placering viser, været Hneita,
oversat ‘mulier, poet.’, som kendes fra Laufås-Edda, AM 743 4to, bl.87v.
Hnifa; M1,2,L Hnifi (at hnifa), citat fra Egils saga Skallagrimssonar kap.71
slutn., hvor de gamle håndskrifter har kneyfdi (Ketill Jorundsson hneifde,
AM 453 og 462 4to).
Holbeckia, ikke i Fr, Cl.
Holhnuska; M1,2,L -hnuska.
Holmunir (sål. opslagsordet); M1,2,L Hols-munir.
Hornungur; hverken citatet eller betydningen (drik af horn) findes i Fr, Cl.
— ‘gamallre’, skr. ‘gållre’.
Hodd, sål. også M1,2,L.