Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Blaðsíða 122

100
bisperækker og meget andet (se Kålunds katalog, I, p. 622-25); i
det sidstnævnte håndskrift giver skriveren på bl. 5r sit navn
vppskriffadur, Aff Arna Magnussyne«, og denne er af J6n Ølafsson
i hans katalog (AM 384 fol og AM 456 fol) identificeret: »boken er
med hende Arna Magniiss. i Bolungarvik, spenlud og vel umgeing-
en.« Sammesteds er også 373, 4°, bestemt som værende »med fl skr.
(d.v.s. fljotaskriftar) hende Arna Ms. i Bolungar vik«. Årni Magnus-
son (ca. 1625-1698) var logsagnari og logréttumaQur og boede på
Holl i Bolungarvik ved Isaf jarbardjup (se nærmere om ham Isl. Æv.,
I, p. 61-62, og Einar Bjarnason, Logréttumannatal, 1952-55, p. 21).
Steph 9 købtes af Magnus Stephensen på auktionen efter Jon
Eiriksson (John Erichsen) i 1787, således som han selv oplyser på
håndskriftets første side: »f>essa Gråfyglu keijpti eg å Boka-Auetion
eptir Erichsen heitinn i Kaupm.hofn J). 30.ta Octobr. 1787. M.
Stephensen«. Øverst på samme side står flg. ejernotits: »Christin
Magnwss Dotter er Riettur Eigande jaeszarar Graafugls Légbokar
hvoria Hun j Arf hlaut epter sinn si. Hiartans fodur Magnus Jons-
son A° 1702«. Håndskriftet har altså været ejet af Magnus Jonsson
i Vigur (1637-1702), fra hvem det er gået i arv til den ene af hans
to døtre, Kristin, som var gift med Snæbjorn Pålsson (ca. 1677-
1767), der var logréttumahur og boede på Sæbol i Ønundarfjord.
Magnus Jonsson var anden gang gift med en broderdatter af Årni
Magnusson, Sesselja Sæmundsdottir, der var hjemmehørende på
netop samme sted, Holl i Bolungarvik, så han har utvivlsomt fået
håndskriftet gennem hende. Fra Kristin Magnusdottir er det gået
i arv til en af hendes og Snæbjorn Pålssons sønner, Markus, således
som det fremgår af en notits øverst på siden med prolog til Grågås:
»Marchusar Snæbiornssonar ErfdaEign 1729 i modurarf«. Denne,
der levede ca. 1708-1787, var præst i forskellige egne af landet,
sidst i Flatey. Hvorledes Jon Eiriksson har erhvervet håndskriftet,
vides ikke.